Book dit hotel på Koh Chang med Lotus Rejser
Koh Chang ligger i Thailandbugten tæt på den cambodjanske grænse. Det er Thailands næststørste ø og et rejsemål, som flere og flere får øjnene op for. Det forstår vi godt, for øen er kendt for sine bjerge med tæt regnskov og uberørte strande ved det turkisblå hav, der gør den til en af regionens smukkeste naturperler. Koh Chang er et rejsemål, der favner bredt - også når det gælder udvalget af hoteller.
Koh Chang, Thailands næststørste ø efter Phuket, er et tropisk paradis, der tilbyder en unik blanding af uberørt natur og komfortable faciliteter. Denne ø, beliggende i det østlige Thailand nær Cambodjas grænse, er kendt for sine frodige jungler, bjerglandskaber og smukke sandstrande.
Når du besøger Koh Chang, vil du finde et bredt udvalg af indkvarteringsmuligheder, fra hyggelige strandhytter til luksuriøse resorts. Disse steder er ofte indlejret i øens naturlige skønhed, hvilket giver gæsterne en autentisk og rolig oplevelse. Forestil dig at vågne op til lyden af bølger og fuglesang, spise morgenmad med udsigt over det azurblå hav, eller slappe af i en hængekøje under skyggen af palmetræer.
Koh Changs strande er en central attraktion. White Sand Beach er den mest populære, kendt for sit fine, hvide sand og klare vand. Det er et fantastisk sted for svømning og solbadning. Klong Prao Beach tilbyder en mere afslappet atmosfære og er ideel til lange gåture ved solnedgang, mens Lonely Beach appellerer til backpackere og dem, der søger et livligere natteliv.
Udover de fantastiske strande, byder Koh Chang på et væld af aktiviteter. Du kan tage på jungle trekking for at udforske øens frodige indre, besøge vandfald som Klong Plu, eller tage en dykkertur for at opleve det farverige undervandsliv. Øen har også charmerende landsbyer, som f.eks. Bang Bao, en gammel fiskerlandsby bygget på pæle over vandet, hvor du kan opleve det lokale liv og finde unikke souvenirs.
Koh Changs kulinariske scene er en blanding af traditionel thailandsk mad og internationale retter. Langs strandene og i landsbyerne finder du et udvalg af restauranter, der serverer alt fra friskfanget seafood til klassiske thairetter. Aftenmarkederne tilbyder også en fantastisk mulighed for at prøve lokale snacks og gadekøkken.
Koh Chang er et ideelt sted for dem, der søger en afbalanceret ferie med både afslapning og eventyr. Med sine smukke strande, frodige jungle, kulturelle oplevelser og varierede aktiviteter, tilbyder Koh Chang en rig og tilfredsstillende oplevelse for enhver rejsende. Så hvis du drømmer om en ferie i Thailand, bør Koh Chang bestemt være på din liste – et sted, hvor naturens skønhed og ro er i centrum.
Ned langs vestkysten, der har en perlerække af strande, finder du det største udvalg af hoteller på øen med noget både for dig, der vil bo med strand, snorkling og solnedgang inden for helt kort rækkevidde, og dig, der drømmer om også at kunne trække dig lidt tilbage ind i junglen og finde roen langt fra hverdagen. Det handler bare om, at finde det rigtige hotel til dig. Når du booker dit hotel på Koh Chang hos Lotus Rejser, har vi allerede gjort forarbejdet for dig. Vi har nemlig omhyggeligt udvalgt de hoteller og resorts, som vi ved vil danne den bedste ramme om din ferie på Koh Chang.
De bedste hoteller på Koh Chang 2027
Det bedste hotel på Koh Chang er ikke det samme for alle. Øen er større end man måske lige tror, og de forskellige områder byder ofte på ganske forskellige oplevelser. Så hvad der er det ideelle hotel for et par, der drømmer om ro og natur, er ikke nødvendigvis det rigtige valg for en familie med børn eller en rejsende, der vil have liv og aktiviteter lige uden for døren.
Derfor har vi håndplukket et udvalg af hoteller og resorts, som tilsammen dækker øens forskellige områder og forskellige typer rejsende. Vi kender øen og ved, hvad de enkelte hoteller reelt byder på. Så slipper du for selv at skulle bruge timevis på at sammenligne øens mange muligheder og kan i stedet læne dig tilbage og bare glæde dig til afrejsen.
Kort over hoteller på Koh Chang
På kortet herunder har vi samlet vores håndplukkede hoteller på Koh Chang, så du nemt kan danne dig et overblik over øen og de forskellige beliggenheder. Hos Lotus Rejser tilbyder vi kun de hoteller på Koh Chang, vi selv kan stå inde for - og mange har vi besøgt personligt. Klik på det enkelte hotel for at læse vores beskrivelse, se billeder og få alle de praktiske fakta.
Strandhoteller på Koh Chang
Er kort afstand til det azurblå hav og en god badestrand én af dine prioriteter for ferien, har du valgt det rigtige rejsemål. Der er nemlig et fint udvalg af strandhoteller på Koh Chang, hvorfra du kan gå direkte ned til vandet. Vi kan både tilbyde strandhoteller, som ligger i øens mest populære ferieområder, hvor du ud over stranden har nem adgang til et rigt udvalg af restauranter, barer og aktiviteter, både på selve resortet og i nærområdet.
Et hotel på Koh Chang tæt ved stranden kan dog også være et, hvor du bor i et roligere og mere tilbagetrukket hjørne af øen. Det kan være det helt rigtige valg for dig, der ønsker, at naturen og roen, der præger ferien. Tjek vores beskrivelser af hotellerne, hvor du blandt andet kan se, om hotellet har pool, restaurant, spa eller andre faciliteter. For selv når havet er inden for kort rækkevidde, kan det jo godt være, at du også gerne vil kunne nyde nogle afslappende stunder ved poolkanten.
Herunder ser du et udpluk af de strandhoteller vi tilbyder på Koh Chang, men du kan også se alle vores strandhoteller og beach resorts i Thailand her.
Familiehoteller på Koh Chang
Koh Chang er et oplagt valg til en Familierejse. Øen byder på rolige strande med lavvandet vand, tæt jungle med spændende dyreliv og masser af aktiviteter, som både børn og voksne kan være med på – fra snorkling og kajak til besøg ved øens smukke vandfald.
Hos Lotus Rejser ved vi, at et godt familiehotel ikke kun handler om antallet af senge på værelset. Det handler også om, at hver feriedag på hotellet føles nem og ukompliceret, hvor børnene hurtigt finder sig til rette, og at I som familie har det, I har brug for lige ved hånden. Så udover rummelige værelser eller villaer med god plads til alle, har familievenlige hoteller ofte børnevenlige poolområder, hvor de små kan plaske rundt i sikkerhed, og restauranter hvor selv de lidt kræsne kan finde noget spændende på menuen.
Når vi betegner noget som et familievenligt hotel på Koh Chang er det et sted, hvor der er et særligt blik for familiers behov. Det er den slags hoteller og resorts, hvor også de voksne kan slappe helt af og nyde at være sammen med familien. Se vores udvalg af børnevenlige familiehoteller på Koh Chang herunder eller gå til siden med alle familiehoteller i Thailand her.
Luksushoteller På Koh Chang
Et luksushotel på Koh Chang er til dig, der gerne vil løfte ferien et niveau op og bo i omgivelser, hvor der gøres lidt ekstra for at forkæle gæsterne. Disse hoteller har det, man forbinder med ægte luksus. Det kan være indbydende spaområder, infinitypools der flyder ud mod det turkisblå hav og restauranter, hvor maden matcher udsigten i kvalitet.
Men for et luksuriøst hotel på Koh Chang handler det ikke kun om stjerner og faciliteter. Det handler i høj grad også om omgivelserne. Her har "Elefantøen" noget helt særligt at byde på. Et luksushotel på Koh Chang kan være et resort, der ligger lidt tilbagetrukket oppe mellem junglens tætte grønne bakker, hvor du vågner til fuglesang og udsigt over havet. Men det kan også være et hotel, hvor en del af luksusfølelsen er den direkte adgang til en hvid sandstrand, hvor bølgernes stille brusen er den første hilsen om morgenen.
Se vores udvalg af håndplukkede luksushoteller i Krabi herunder, eller klik videre til oversigten over alle luksushoteller i Thailand her.
Bungalows og villaer på Koh Chang
Er du på udkig efter en mere privat og stemningsfuld base for ferien, kan en bungalow eller villa på Koh Chang måske være sagen. Her får du i en højere grad en fornemmelse af, at have fundet dit eget lille ferieparadis på. Du får stadig den service, du forventer af et hotel, men bor i din egen selvstændige enhed med god plads og en mere afslappet og hjemlig atmosfære end på et klassisk hotelværelse.
Mange af øens bungalows og villaer ligger omgivet af frodig vegetation med udsigt over enten det glitrende hav eller det grønne landskab. Du kan indlogere dig på en villa, som ligger i kort afstand fra populære strande som White Sand Beach eller Lonely Beach, mens andre ligger i lidt roligere hjørner af øen, hvor aftenerne er stille og morgenerne på stranden tilhører dig (næsten) alene. Der er noget særligt ved at sidde ude på terrassen, når dagen er ved at ebbe ud, og bare nyde lyden af junglen eller havet.
En bungalow eller villa er et oplagt valg både for jer, der rejser som par og måske ønsker lidt ekstra romantik og privatliv, men også for familier og vennegrupper, der gerne vil have plads til at brede sig og friheden til at sætte sit eget tempo for ferien. Se vores udvalg af villaer herunder, eller gå til siden med villaer og bungalows i hele Thailand her.
Hvor skal man bo på Koh Chang?
Koh Chang er en ø med plads til mange forskellige typer rejsende, også når det gælder hoteller. Vil du have strand og liv lige inden for kort afstand, er der rig mulighed for at finde det langs vestkysten. Foretrækker du ro og natur, findes der også endnu mere fredelige hjørner af øen, der venter på at blive opdaget. Og er det vigtigt for dig at have udsigt til havet og en god pool at vende tilbage til efter dagens oplevelser, kan vi også hjælpe dig med at finde det.
Uanset hvilken ferie du vil holde på Koh Chang, kan du trygt vælge et af hotellerne her hos Lotus Rejser. Vi har håndplukker altid hoteller med en god standard og de bedste anmeldelser. Når du vælger en af vores pakkerejser, sørger vi desuden for at finde den rigtige pris på flybilletter fra København, Aalborg, Billund eller Hamborg lufthavn. Et godt sted at bo er dog noget af det vigtigste for en vellykket ferie, og vi gør vores bedste for at sikre, at dit hotel på Koh Chang bliver en del af oplevelse i sig selv og ikke bare et sted at overnatte.
Mere information
Guide til en ferie med børn på Koh Chang →
Oversigt over alle vores resorts i thailand →
Mere rejseinspiration
Viser 6 af 23












