Stranden i Hua Hin

Kongemad i kongebyen Hua Hin

Fremragende

Rejser til Hua Hin 2026 og 2027

Rejs med Lotus Rejser på en spændende, eksotisk rejse til Hua Hin på Thailands smukke østkyst. Book din ferie i Hua Hin med rejsegarantien i ryggen og bo på håndplukkede hoteller, udvalgt af erfarne eksperter.

Hua Hin ligger ved Siambugtens glitrende kyst, og bærer stolt titlen som Thailands ældste ferieby. Med årene har denne betagende ferieoase cementeret sin position som en favorit blandt danske rejsende. Og det er der en god grund til. I Hua Hin finder man den ‘perfekte’ kombination af afslapning, spændende udflugter, populære hoteller og alt hvad hjertet begærer af underholdning.

Find den perfekte ferie i Hua Hin for dig og dine rejsefæller. Vælg mellem badeferie på et enkelt hotel eller vores nøje tilpassede rundrejser til flere destinationer og hoteller. Finder du ikke en rejse, der opfylder dine ønsker og behov, så skræddersyr vi meget gerne et personligt tilbud på en pakkerejse. Vi tilbyder afrejser hver dag året rundt og i det antal dage, som passer til jeres ferie.

Mød jeres Hua Hin-specialist

Jeg glæder mig til at inspirere dig!

“Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Østen igennem mere end 20 år…”

Sidse Erfaren rejsekonsulent

100% dansk ejerskabVi taler både jysk og københavnsk med et smil.
SpecialistvidenSkræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.
Personlig serviceTilgængelig support uanset hvor du er.
Sikker rejsepartnerTryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

Hvorfor rejse til Hua Hin med Lotus Rejser

Vi får ofte spørgsmål om, hvorfor man skal rejse til Hua Hin? Er Hua Hin værd at besøge? Og herfra skal lyde et rungende JA, det er det! På en ferie i Hua Hin får du en skøn blanding af alt det, vi elsker Thailand for – fra flotte strande, varm gæstfrihed til lækker gastronomi og farverig kultur. Uanset om du for første gang skal til Thailand eller allerede har forelsket dig i landets mange skatte på tidligere rejser, er Hua Hin et sikkert valg for en indholdsrig ferieoplevelse.

Kilometerlang strand Hovedattraktionen i Hua Hin er naturligvis den fine og lavvandede sandstrand. Denne børnevenlige strand strækker sig kilometervis langs feriebyen. Der er derfor god chance for at finde et hotel, hvor du bor lige ned til sandet. Derfor gør det heller ikke så meget, at stranden ved højvande nogle steder bliver ganske smal. Der er stadig masser af steder til solbadning og afslapning.

Syd for byens centrum, ved foden af Takiab-klippen – ofte refereret til som ”Abebjerget” på grund af de drilske makakaber – med sin strålende gyldne buddha, ligger i forlængelse en anden charmerende og populær strand, som emmer af idyl.

Vil du ikke nøjes med at bade? En rejse til Hua Hin kan også åbne døren til en forunderlig undervandsverden. Ganske vist er der ikke ved selve Hua Hin koralrev, men i nærheden findes der fantastiske steder at snorkle for udforske havets farverige liv. Der er adskillige lokale operatører i Hua Hin, som tilbyder dagsture til nærliggende bounty-øer og snorkling-hotspots.

Ferieby med royal glans Hua Hin var oprindeligt en lille fiskerby. Dens forvandling til ferieby startede allerede i 1920’erne, da den thailandske konge fik bygget et sommerpalads her. Der blev samtidig anlagt en jernbane hertil fra Bangkok, som hurtigt gjorde Hua Hin til et populært udflugtsmål fra hovedstaden. I dag kan du besøge den majestætiske Hua Hin Railway Station, en af de ældste togstationer i Thailand, der står som et smukt eksempel på traditionel thailandsk arkitektur. Det kan anbefales at besøge stationen for at se den royale ventepavillon.

Blandt byens royale seværdigheder bør du også se nærmere på teakpaladset, der ligger mellem Hua Hin og Cha Am mod nord. Paladset, som er lavet næsten helt af det robuste og smukke teaktræ, står ligeledes som en hyldest til traditionelt thailandsk håndværk. Hver detalje, fra de indviklede træudskæringer til de fint udformede gulvplanker, vidner om det uovertrufne håndværk og den kongelige æstetik. Det er en lille tidslomme, du bør opleve på rejsen.

I dag er Hua Hin stadig et yndet mål for en weekendtur fra Bangkok, når storbyboerne trænger til at slappe af ved havet et par dage. Hvis du ønsker at kombinere storbyoplevelser med badeferie, er det da også oplagt at bestille en ferie i Hua Hin og kombinere med et par dage i hovedstaden.

Kongefamilien har stadig en sommerresidens i Hua Hin. Man kan nok takke denne royale forbindelse for, at turismen ikke har fået helt frie tøjler. I stedet har Hua Hin bevaret en autentisk, thailandsk charme og rolig atmosfære, som især tiltrækker børnefamilier og mere modne rejsende.

Her er dog alle de faciliteter og former for underholdning, du kan ønske dig i ferien. Men samtidig behøver du ikke bevæge dig ret langt væk fra kysten og byen, før du pludselige befinder dig i meget landlige omgivelser med uspoleret natur.

Hua Hin er mere end bare en badeby; det er et sted, hvor tradition møder det moderne, hvor hver dag byder på en nye eventyr, og hvor der er garanti for uforglemmelige ferieminder.

Pakkerejser til Hua Hin inkl. fly og hotel

Lotus Rejser har et stort kendskab til Hua Hin og sætter en ære i at yde en god og personlig service. Hos os sælger vi udelukkende pakkerejser. Men hvorfor bestille en pakkerejse? For tryghedens skyld. Både hvad angår din forventning til rejsebureauet som specialist, men også trygheden at have Rejsegarantifonden i ryggen og naturligvis også pakkerejseloven.

Hvad er en pakkerejse? En pakkerejse skal indeholde mindst to ydelser, og som ofte er det fly og hotel, men du kan naturligvis også hos os bestille transport fra Bangkok Lufthavn til og fra til dit hotel, samt udflugter med eller uden guide.

Lad os skræddersy din drømmerejse

Vi har på hjemmesiden sammensat forskellige rejseforslag til Hua Hin, som du kan bruge til inspiration, men vi skræddersyr meget gerne en pakkerejse helt efter dine ønsker og behov. Den mest populære rejselængde til Hua Hin er 2 uger / 14 dage, men da der er rutefly til Thailand dagligt, er det helt fleksibelt. Det betyder, at når du bestiller en rejse til Hua Hin igennem Lotus Rejser, vælger du selv, hvilken dag du vil rejse, og hvor længe du vil være væk.

  • Valgfri rejselængde - du kan rejse hver dag året rundt og i det antal dage du ønsker
  • Du kan flyve fra følgende lufthavne: København, Billund, Aalborg, Århus, Bornholm og Hamborg
  • Bo på et eller flere hoteller eller kombiner opholdet i Hua Hin med andre rejsemål f.eks. Bangkok

Bestil et skræddersyet tilbud på din drømmerejse til Hua Hin og begynd at glæde dig til din næste ferie.

Nyttig information med tips og råd til din ferie i Hua Hin

Hvad er Hua Hin kendt for, hvor skal man bo, hvad skal jeg opleve? Der kan være mange relevante spørgsmål, når man skal planlægge sin ferie. Vi har derfor i nedenstående guide samlet informationer med gode tips og råd til din ferie i Hua Hin. Læs bl.a. om de fine sandstrande, om oplevelser og udflugter, maden, vejret, den lokale transport og meget mere. Du finder også fakta om Hua Hin samt generel information om området.

Populære hoteller i Hua Hin

Hoteller i Hua Hin

I Hua Hin som på alle vores andre rejsemål har vi besøgt og nøje udvalgt hotellerne. Vi vejleder dig gerne i valg af hotel i Hua Hin til din ferie, og tilbyder hoteller i alle prisklasser, lige fra mindre familiedrevene hoteller til 5 stjernet luksus resorts. Herunder har vi udvalgt en hånfuld af de mest efterspurgte hoteller.

17 hoteller

Viser 6 af 17

Vi hører gerne fra jer

Skal Hua Hin være jeres næste rejse?

Hotel, fly og oplevelser samlet i ét forslag — helt uden binding.

  • 100% dansk ejet rejsebureau
  • Skræddersyede drømmerejser
  • Medlem af Rejsegarantifonden

Klar til næste skridt?

Fortæl os om jeres planer for Hua Hin, så sammensætter vi et forslag.

Hverdage 10-16

RingBestil tilbud