
Øde ø-stemning på Koh Talu
Om Koh Talu
Velkommen til charmerende og indbydende Koh Talu i Thailand. Denne lille juvel af en tropeø lokker med hvide sandstrande, krystalklart vand og uspoleret natur – både over og under vandet. Book en rejse til Koh Talu med Lotus Rejser allerede i dag!
Koh Talu er en ganske lille ø, selv efter Thailandske standarder. Øen ligger i den vestligste del af Thailandbugten, 2-3 timers kørsel og en kort sejltur syd for Hua Hin. Den frodige jungle, som rejser sig på midten af øen, gemmer på flotte udsigtspunkter over det azurblå hav. Koh Talu er efter vores overbevisning lidt en overset perle blandt de mange skønne ferieøer i Thailand. Den er ganske lille, men har alligevel så meget at byde på – ikke mindst ægte bountystrande.
En afslappet ferie på Koh Talu med Lotus Rejser
Selvom det er nemt at komme til den lille ø Koh Talu, vil du her virkelig opleve fornemmelsen af at være “væk fra det hele”. Øen appellerer med sin fredelige atmosfære til en bred vifte af rejsende, fra børnefamilier og par til enlige eventyrlystne sjæle.
Mens mange øer i Thailand med tiden er blevet tæt bebyggede med resorts, hoteller og bungalows, har Koh Talu formået at bevare sin uberørte charme. Øens få resorts er dedikeret til bæredygtighed og arbejder aktivt med at beskytte øens dyreliv, blandt andet ved at genetablere koralrev. Det har man været så gode til, at naturelskere nu rejser til Koh Talu for at snorkle ved de mange flotte koraller.
Når solen begynder at gå på hæld, og dagsturisterne går vende retur til fastlandet, forvandles øen. Den summende aktivitet fra dagens besøgende stilner af, og en rolig stemning ligger sig over øen. Med kun de faste gæster tilbage, får du fornemmelsen af at have denne paradisiske ø næsten helt for dig selv.
Forestil dig at sidde på strandens bløde sand, hvor de eneste lyde er bølgernes skvulpen og nattens dyreliv, der vågner til live. Uden lysforurening fra andre resorts eller byer bliver stjernehimlen utroligt levende og klar. Med så få andre gæster kan du på Koh Talu opleve en dyb følelse af ro, som man kun finder på en ægte bounty-ø. Det er et ferieminde, du vil huske resten af liv.
En rejse til Koh Talu er i særklase en chance for at ”trække stikket” ud, fordybe dig i dine tanker og genoprette forbindelsen med naturen. Her kan du virkelig komme ned i gear, tage en pause fra den konstante strøm af information og stimuli fra den moderne verden og i stedet fokusere på det simple og ægte. Det er stedet, hvor du kan læse den bog, du har sat til side i månedsvis, meditere ved solopgang eller simpelthen bare betragte horisonten og lade tiden glide langsomt væk.
Lotus Rejser er dit specialiserede Thailand-bureau, med årtiers erfaring i rejser til Koh Talu og en række andre, smukke og spændende destinationer i Thailand. Brug søgemaskinen til at finde færdige pakkerejser til Koh Talu, eller rundrejser med besøg på flere rejsemål.
Ingen rejser matcher dine valg. Prøv en anden rejseform eller et andet rejsemål.
Mød jeres Koh Talu-specialist

Jeg glæder mig til at inspirere dig!
Jeg elsker at sammensætte rejsen, så den passer til præcis dig, uanset om drømmen hedder Thailand, Bali eller Maldiverne. Ring eller skriv, så finder vi din udgave af drømmerejsen sammen.
Sidse Erfaren rejsekonsulent
Udvalgte hoteller på Koh Talu
Skal Koh Talu være jeres næste rejse?
Hotel, fly og oplevelser samlet i ét forslag — helt uden binding.
- 100% dansk ejet rejsebureau
- Skræddersyede drømmerejser
- Medlem af Rejsegarantifonden
Klar til næste skridt?
Fortæl os om jeres planer for Koh Talu, så sammensætter vi et forslag.
Hverdage 10-16




