En rejse til Hoi An med Lotus Rejser
I sin storhedstid var Hoi An en af Sydøstasiens vigtigste handelsbyer, hvor især kinesiske, japanske og europæiske købmænd sejlede hertil med passatvindene for at handle varer som silke, krydderier og porcelæn. Især i det 17. århundrede blomstrede byen, der dengang var kendt som Fai Fo, op som et betydningsfuldt handelscentrum i regionen. Denne storhedstid varede dog ikke ved, men i dag, når du i dag rejser til Hoi An, ser du stadig tydelige spor efter denne storhedstid. I de smalle gader og nede langs Thu Bon-floden, hvor det summer af liv med utallige caféer og restauranter, vidner alt fra kinesiske tempelbygninger til japanske træbroer og europæiske facader om byens rige historie. Det er ikke helt ved siden af, når Hoi An ofte beskrives som Vietnams hyggeligste by.
Særligt om aftenen liver Hoi An op. Byens aftenmarkeder lokker med farverige boder fyldt med håndlavede souvenirs, street-food og lokale delikatesser, mens skæret fra de mange lanterner skaber en magisk atmosfære. Hvis du er heldig, falder din rejse til Hoi An sammen med en af de tilbagevendende lanternefestivaler, hvor der skrues ned for det elektriske lys, og byen næsten udelukkende oplyses af de mange lanterner, der hænger i gaderne. Under festivalen kan du også opleve de smukke tradition for at sende små papirlanterner med lys ned ad floden. Langs den er stribevis af gadekøkkener naturligvis klar til at forkæle dine smagsløg, så du kan fordybe dig i alt fra duftende nudelsupper til eksotiske grillede snacks.