Rejser til Bali i julen 2025
At fejre jul på Bali er en oplevelse, du vil huske længe efter, at julepynten derhjemme er pakket væk. Chancen for en hvid jul er ganske vist lig nul, men på en rejse til Bali i julen kan du til gengæld nyde varme dage på flotte palmestrande, frodig natur og duften af røgelse fra små tempel i stedet for gran og stearinlys. Du kan droppe gaveræs og juleforberedelser og bare trække stikket helt og bruge juledagene på spændende oplevelser fra afslappende stunder ved poolen til farverige markeder fulde af liv og duften af lækker balinesisk street-food.
Overvejer du at bytte juletræet ud med palmer, er det rart at vide, hvad du kan forvente af højtiden på Bali. Her kan du blive klogere på, hvordan vejret typisk er på Bali hen over julen. Du får også inspiration til, hvordan du kan fejre den særlige tid på øen, uanset om du foretrækker at gøre det med nogle afslappede dage i solen eller en mere festlig jul med lokale og mere internationale indslag.
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
Vejret på Bali i julen
Juletiden er også regntid på Bali. Det betyder, at selv det som altid er dejligt sommerlunt, er vejret mere omskifteligt end i tørtiden. Regnbygerne kan for en stund sætte en stopper for udendørsaktiviteter. Ofte er det dog mest sidst på dagen, hvor himlen gerne åbner sig i kraftige, men som regel kortvarige regnskyl.
Temperaturen ligger typisk på tropiske 27–31 grader om dagen og sjældent under 24 grader om natten på Bali i december. Luftfugtigheden er på grund af regnbygerne ganske høj, men selv her i regntiden kan stadig se frem til omkring 5–6 solskinstimer dagligt, hvor øen desuden viser sig fra sin mest grønne og frodige side.
Hvor meget du vil mærke til regntiden, når du rejser til Bali i julen 2025 afhænger også lidt af, hvor på øen du befinder dig. Ved de sydlige kyster, hvor du finder populære ferieområder som Seminyak og Nusa Dua, er regntiden som regel lidt mere mild end oppe i højlandet og de nordlige egne omkring Ubud og Munduk, hvor bygerne er hyppigere og skyerne mere lavthængende.

At der er større chance for regnbyger på denne tid har dog også sine fordele. De smukke vandfalde får ekstra kraft og vandet bringer nyt liv til rismarker og junglen. Og på de dage, hvor vejret måske gør at udendørs eventyr på sættes på midlertidig pause, er der masser af gode alternativer. Du kan bruge meget tid på at udforske de stemningsfulde templer, shoppe eller måske forkæle dig selv med en spa-behandling. Der er altså rig mulighed for bare at lade regnen tromme roligt mod taget, mens du nyder julen på balinesisk vis.
Sådan fejres julen på Bali
På Bali er befolkningen overvejende hinduistisk, men alligevel bliver julen også fejres her. Der er et kristent mindretal på øen, som juleaften og juledag holder julegudstjenester i blandt andet Denpasar. Du kan også se, at de lokale kristne i stedet for et juletræ sætter en såkaldt penjor op foran deres huse. Den er lavet af lange, buede bambuspinde, som smukt dekoreret med blade, blomster og små pyntegenstande. Den er en karakteristisk balinesisk måde at markere særlige festlige begivenheder på. Der er ganske vist ikke forbeholdt julen, men giver den sit eget præg.
Derudover vil der i mange af ferieområder være pyntet op på mere traditionel vis. På hoteller, restauranter og shoppingcentre vil der således ofte være både juletræer, lyskæder og nissehuer. Mange steder kan du sågar få noget nær en traditionel julemiddag med klassiskere som and eller kalkun i festlige omgivelser. I Ubud finder du i tiden op til jul ofte små julemarkeder med håndlavede gaver, lokalt kunsthåndværk og duften af kanel og kaffe i luften. En oplagt chance for at finde de sidste julegaver eller få et særlig souvenir med hjem.
I områder som Seminyak, Canggu og Nusa Dua længere nede sydpå bliver julen også fejret med en afslappet feriestemning, hvor stranden har en naturlig rolle som samlingspunkt. Her kan du tilbringe juleaftensdag med fødderne i sandet, en drink i hånden og måske en farverig solnedgang som baggrund for din julemiddag.
Læs også om rejser til Bali i januar →
Læs også om rejser til Bali i november →
