I Ubud og omegnen er der masser at opleve og tage sig til. Her er i sagens natur ingen strande, men til gengæld kan du nemt bruge dagevis på vandreture blandt de grønne rismarker, tempelbesøg, eller bare på at snuse rundt blandt de mange kunstværksteder og gallerier, der drives af både lokale og internationale kunstnere. På rejsen til Ubud er der også rig mulighed for at forkæle dig selv med en traditionel balinesisk massage eller deltage i en yoga-time i idylliske omgivelser. Uanset om du vil bruge rejsen på aktive eventyr, slappe af eller begge dele, så har vi gjort det nemt for dig. Vores rejser til Ubud er udformet som pakkerejser, hvor du får vores udvalgte hoteller, attraktive flybilletter og transfer til/fra hotellet, samlet på én booking med rejsegaranti og fuld tryghed på ferien. Det eneste, du skal tænke på, er at nyde din tid i Balis grønne og kulturelle paradis.
I Ubud venter der dig en uforglemmelig oplevelse, uanset om du besøger byen som del af en rundrejse, eller du vil bruge den som en base, hvorfra du kan udforske andre dele af Bali. Fra de flotte sandstrande i syd til vulkanerne og de frodige landskaber i nord kan Ubud kombineres på mange måder med øens andre attraktioner. Uanset om du vil dykke ned i Balis rige kulturhistorie eller jagte eventyr i naturen, er Ubud et ideelt udgangspunkt for at opleve øens mangfoldighed.