Rejser til Bali i november 2025
November på Bali har sin helt egen stemning. Luften bliver tungere, regnskyerne samler sig oftere over rismarkerne, og øens grønne nuancer bliver dybere dag for dag. Det er begyndelsen på regntiden – men selvom det unægteligt er starten på regnsæsonen, kan du godt rejse til Bali. Regnen falder som regel i korte, kraftige byger, ofte om eftermiddagen, og efterlader øen frisk og frodig.
I begyndelsen af november er der stadig god plads på strandene, priserne er ofte lavere, og tempoet er mere roligt – men mod slutningen af måneden begynder øen så småt at gøre klar til den travle juletid. Du kan også være heldig på en rejse til Bali i november at opleve balinesiske helligdage og ceremonier, som Galungan og Kuningan, der med farverige dekorationer og optog i gaderne giver et kig ind i øens levende kultur.
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
Vejret på Bali i november måned
November markerer altså starten på regntiden på Bali, som typisk strækker sig fra omkring november til marts. Der er ikke så store udsving i temperaturerne på Bali i løbet af året, og i november ligger de typisk på 27–31 grader i dagtimerne, mens natten byder på behagelige 23–25 grader. De hyppigere regnbyger betyder dog, at luftfugtigheden stiger betydeligt i denne måned, og det mærkes især midt på dagen og efter regnbyger.
Der falder i gennemsnit omkring 150 mm regn i løbet af november. Det er altså ikke en af regntidens vådeste måneder (i januar kan der falde over 300 mm). Men du skal forvente, at der kan forekomme daglige byger – ofte er de kraftige men forholdsvis korte, typisk sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Solskinstimer er i november stadig en del af dagen, især om morgenen, hvor vejret ofte er mest klart.
Havtemperaturen er også behagelig, omkring 28 grader, og der er stadig gode muligheder for at nyde strandliv med vandsport, selvom det måske ikke alle dage er perfekt vejr til at solbade. Sigtbarheden under vandet kan desuden variere afhængigt af nedbøren, ligesom havet i perioder kan være oprørt. Det kan derfor være en fordel at vælge et hotel med egen pool i denne måned.

Vejret på Bali kan også i november variere en hel del afhængigt af, hvor på øen du befinder dig – i de højtliggende områder som Ubud og Munduk er der typisk køligere og mere regnfuldt end langs de sydlige kyststrækninger som Seminyak og Nusa Dua. Rejser du i november, er det under alle omstændigheder en god idé at pakke let og luftigt tøj, som både er rart at have på i varmen og tørrer let. Derudover er det en god ide også at have en let regnjakke og sandaler med, der kan tåle en skylle.
Er november lav- eller højsæson på Bali?
November ligger i en slags mellemsæson på Bali – hverken helt lavsæson eller decideret højsæson. Især den første del af måneden er generelt afdæmpet, både hvad angår turister og priser. Det er en periode, hvor du kan finde gode tilbud på overnatning samt nyde seværdigheder og strande uden ret mange andre mennesker omkring dig. Fordi vejret her på overgangen til regntiden er begyndt at blive mere ustadigt, holder nogle rejsende sig væk, hvilket bidrager til den afslappede stemning.
Mod slutningen af november ændrer billedet sig en smule. Flere begynder at rejse i forbindelse med ferie og højtider, og stemningen på øen bliver livligere. Priserne kan begynde at stige, og hotellerne fyldes langsomt op i takt med, at december og juleferien nærmer sig. Hvis du drømmer om at oplev et Bali med færre turister, er det altså en fordel at rejse i starten af november.
Oplevelser og aktiviteter i november
Selvom november altså må regnes for en overgangsmåned, hvor der ikke summer af liv på samme måned som i sommerhøjsæsonen, er der stadig masser at opleve, hvis du rejser til Bali i november 2025. Vær blot indstillet på, at dette er en måned, hvor vejret bestemmer dagens planer. Udendørsaktiviteter som vandreture i rismarkerne, badeture eller tempelbesøg kan sagtens lade sig gøre – men nogle dage må du udskyde det og lade regnen passere.
Et par timer med regn er den perfekte undskyldning for at forkæle dig selv med en traditionel balinesisk massage, sætte dig på en rolig café med udsigt til junglen eller forsvinde ind i en god bog, mens tropedråberne trommer på taget. Andre gange drypper det måske kun lidt, og du kan bare tage paraplyen med under armen og spadsere gennem et lokalt marked på jagt efter unikke souvenirs, håndlavet batik eller en aromatisk krydderiblanding til køkkenet derhjemme. Og skulle regnen komme, mens du står i et tempel eller ved en overdækket bod, bliver det bare en del af oplevelsen. Hvis kalenderen og heldet er med dig, falder din rejse i november sammen med farverige helligdage som Galungan og Kuningan – en tid, hvor øen fyldes med spændende ceremonier og den stemning, der er helt særlig for Bali.