Udsigtspunkt fra Koh Mak over hav og bjerge og palmer

Ferie på gemmesteds-øen Koh Mak

Fremragende

Rejser til Koh Mak 2026 og 2027

Den lille ø Koh Mak er et eksempel på, at der i Thailand stadig findes skjulte skatte, hvor du får det bedste af to verdener: Billedskønne badestrande og en chance for at opleve autentisk kultur og tradition. Book en rejse til Koh Mak med Lotus Rejser i dag!

På Koh Mak kan du nyde et afslappende strandliv, mens du også får en unik indsigt i det lokale, thailandske liv, langt væk fra turistfælderne.

Her slipper du for folkemængderne på de mere kendte rejsemål. I stedet venter der dig på Koh Mak en fredfyldt tropeø med frodige, tropiske landskaber omgivet af bounty-strande med farverige koralrev. Her vil du føle dig, som om du er trådt direkte ind i et Instagram-feed af misundelsesværdige feriebilleder – ingen fotofiltre nødvendige.

Hos Lotus Rejser er vi eksperter i lige præcis Thailand. Vores erfaring kommer dig til gode når vi sammensætter den perfekte rejse til Koh Mak til dig – enten som den eneste destination, eller som en rundrejse i kombination med andre rejsemål.

Mød jeres Koh Mak-specialist

Jeg glæder mig til at inspirere dig!

Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…

Sidse Erfaren rejsekonsulent

100% dansk ejerskabVi taler både jysk og københavnsk med et smil.
SpecialistvidenSkræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.
Personlig serviceTilgængelig support uanset hvor du er.
Sikker rejsepartnerTryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

En ferie på Koh Mak med Lotus Rejser

Øen Koh Mak ligger i den nordøstlige del af Siambugten mellem Koh Chang og Koh Kood ikke langt fra Cambodias kyst. Det er nok denne lidt afsides beliggenhed, som hidtil har gjort, at dette lille ø-paradis har undgået de turiststrømme, der ses på mere kendte destinationer som Phuket og Koh Samui. En rejse til Koh Mak er derfor perfekt, hvis du søger høj komfort og muligheden for at opleve autentisk thailandsk kultur i en rolig og afslappet atmosfære.

Bæredygtig turisme

Øen er på kun 16 kvadratkilometer, men det Koh Mak mangler i størrelse, kompenserer den for med sine uspolerede strande med blødt sand, krystalklart vand og en intim atmosfære. Et unikt aspekt ved Koh Mak er, at det meste af øen har været i blot en håndfuld familiers eje i over et århundrede. Familieejerskabet har skabt en dybtfølt forpligtelse til at beskytte øens enestående skønhed og kulturelle arv. En hurtig profit er derfor blevet fravalgt til fordel for en mere skånsom udvikling med fokus på små bungalow resorts og eksklusive boutique-hoteller.

I dag er den charmerende ø Koh Mak således et godt eksempel på, at man også i Thailand har et stigende fokus på bæredygtig turisme. Så når du sætter fod på denne idylliske tropeø, kan du føle dig tryg ved at vide, at du besøger et sted, hvor bevaring og respekt for øens oprindelige atmosfære har høj prioritet. På mange måder er en rejse til Koh Mak derfor en chance for at opleve Thailand, som det var for årtier tilbage før turismen for alvor tog fart.

Når du rejser til Thailand med Lotus Rejser får du fuld sikkerhed med rejsegaranti. Vi samler dit hotel på Koh Mak med flybillet fra København, Aarhus, Aalborg, Aarhus eller Hamburg i en pakkerejse så du ikke behøver tænke på andet end at møde op i lufthavnen.

Vi hører gerne fra jer

Skal Koh Mak være jeres næste rejse?

Hotel, fly og oplevelser samlet i ét forslag — helt uden binding.

  • 100% dansk ejet rejsebureau
  • Skræddersyede drømmerejser
  • Medlem af Rejsegarantifonden

Klar til næste skridt?

Fortæl os om jeres planer for Koh Mak, så sammensætter vi et forslag.

Hverdage 10-16

RingBestil tilbud