En rejse til Cape Panwa med Lotus Rejser
Cape Panwa er overraskende fredelig i betragtning af, at der blot er 10 km herfra ind til centrum af Phuket by. En del af forklaring er nok, at det meste af den lille halvø er dækket af skov. Der er desuden kun spredte småbyer og bebyggelser rundt langs kysten. Det giver Cape Panwa en ganske landlig stemning trods nærheden til øens travle hovedby. Det er derfor oplagt at rejse til Cape Panwa, hvis du ønsker at nyde det fredelige strandliv og samtidig have mange attraktioner inden for kort afstand.
Cape Panwa bliver ofte overset som rejsemål, fordi den ligger på østkysten på den modsatte side af Phuket fra de populære strande ved Patong, Kata og Karon. Det er egentlig en skam, for der er også meget at opleve og nyde på dette mere rolige hjørne af den smukke ø.
En pakkerejse til Cape Panwa med rejsegaranti
Hos Lotus Rejser tilbyder vi pakkerejser til Cape Panwa med dansk rejsegaranti og overnatning på udvalgte hoteller i Cape Panwa og andre steder på Phuket. Vi kan desuden hjælpe dig med at sammensætte en skræddersyet rundrejse i Thailand, hvor du har ophold på flere af de bedste destinationer.
De mest populære hoteller i Cape Panwa har en fantastisk udsigt over havet, og kort afstand til nærmeste strand. Vi hjælper dig med at finde det rigtige hotel eller resort, sætter det sammen med fly med afrejse fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamborg, og sørger for en fuld pakkerejse, som også inkluderer lokal transfer hvis du ønsker det.