
Den grønne miniput-ø, Koh Munnork
Rejser til Koh Munnork 2026 og 2027
Koh Munnork er ikke bare endnu en ferieø i Thailandbugten – det er en uspoleret drømmedestination. På en ferie på Koh Munnork sænker skuldrene sig, og de eksotiske omgivelser stimulerer sanserne til afslapning og fornøjelse.
Forestil dig et paradis, hvor dine fodspor er de eneste på den gyldne sandstrand, og hvor palmernes susen er din eneste ledsager. Hvis du længes efter et tropisk afbræk fra den grå hverdag, bør du overveje Koh Munnork som din næste feriedestination. Denne lille privatejede ø har nemlig kun ét resort med sin egen lille strand, hvilket garanterer en eksklusiv og uforstyrret ferieoplevelse.
Med Lotus Rejser får du den fulde ekspertise i rejser til Koh Munnork, som både kan bookes som enkeltdestination, eller i kombination med fx. Bangkok og andre rejsemål i Thailand som en spændende rundrejse.
Ingen rejser matcher dine valg. Prøv en anden rejseform eller et andet rejsemål.
Mød jeres Koh Munnork-specialist
Jeg glæder mig til at inspirere dig!
Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…
Sidse Erfaren rejsekonsulent
En rejse til Koh Munnork med Lotus Rejser
Koh Munnork ligger smukt omgivet af det krystalklare vand i Siambugten, et stenkast fra Thailands østkyst. Øens frodige grønne landskaber skaber en betagende kontrast til de lange strækninger af lyst sand ved det azurblå hav. Den lille ø kan med andre ord danne de perfekte rammer om en afslappende ferie med venner, familie eller som et romantisk getaway for to.
Ferieparadis nær Bangkok
Koh Munnork ligger blot nogle få timer rejse fra Bangkok, men føles meget længere fra storbyens hektiske liv. Har du brugt feriens første dage i den thailandske hovedstad inden du ankommer til Koh Munnork, er kontrasten mellem højhusene og øens uberørte sandstrande, storbygadernes liv og palmernes stille susen slående – Bangkok og Munnork er som to forskellige verdener, men kan fint kombineres på én rejse.
Selvom Koh Munnork emmer af ro, mangler der bestemt ikke aktiviteter, hvis du har eventyrlyst. Fra snorkling på farverige koralrev til kajaksejlads langs øens kyst, er der masser at fordrive ferien med her. Hvis du bare ønsker at koble helt af, kan du nyde solen på stranden eller få en forfriskende massage med udsigt over havet.
Less is more
Koh Munnork er indbegrebet “less is more”. På denne idylliske tropeø vil du opdage, at ægte luksus ikke nødvendigvis er ensbetydende med overdådighed, men med enkelhed og kvalitet. En ferie her er en chance for at vende tilbage det basale, men uden at gå på kompromis med komforten. På en rejse til Koh Munnork bliver hverdagens stress hurtigt et fjernt minde. De rolige omgivelser og den diskrete luksus er ideelle for dig, der ønsker at lade batterierne helt op og genfinde balancen i ferien.
Selvom dette lille ø-paradis opfordrer til at være helt offline i ferien, kan trangen til at tjekke ind i den digitale verden naturligvis blive for stærk. Frygt ikke – selv i dette fjerne paradis er du ikke helt afskåret fra omverden. Skulle behovet opstå, er der mulighed for at komme på WiFi og få forbindelse, hvorefter du atter kan koble af og finde tilbage til øens beroligende rytme.
Så hvis du drømmer om en ferie med simpel, rustik luksus, og hvor du virkelig kan tage en pause fra alle hverdagens forstyrrelser, så er Koh Munnork det rigtige rejsemål for dig.
Udvalgte hoteller på Koh Munnork
Skal Koh Munnork være jeres næste rejse?
Hotel, fly og oplevelser samlet i ét forslag — helt uden binding.
- 100% dansk ejet rejsebureau
- Skræddersyede drømmerejser
- Medlem af Rejsegarantifonden
Klar til næste skridt?
Fortæl os om jeres planer for Koh Munnork, så sammensætter vi et forslag.
Hverdage 10-16





