En rejse til Koh Lipe med Lotus Rejser
På selve Koh Lipe handler ferien først og fremmest om det afslappende strandliv. Her kan du tilbringe dagene med blot at ligge i en hængekøje med en god bog, tage en svømmetur i det indbydende hav eller nyde en langsom gåtur langs stranden. Og trods øens beskedne størrelse er her et bredt udvalg af fantastiske strande at vælge mellem, hver med sin egen unikke charme og atmosfære. Uanset om du foretrækker en lang strand med aktiviteter og restauranter inden for kort rækkevidde, eller en mere afsondret badevig, hvor du kan nyde roen og stilheden, finder du det på Koh Lipe.
Koh Lipe er Thailands svar på Maldiverne
Koh Lipe ligger i det sydligste Thailand i Andamanerhavet, tæt på grænsen til Malaysia. Mod øst ligger den malaysiske naboø Langkawi, der er et populære rejsemål. Til sammenligning er Koh Lipe lillebitte. Øen er en del af Tarutao National Marine Park, som består af en gruppe uspolerede øer, der er kendt for deres enestående bounty-skønhed. En entréafgift til nationalparken opkræves af alle besøgende (kun kontanter).
Koh Lipe, som ofte beskrives som “Maldiverne i Thailand”, er den eneste beboede ø i parken og har en omkreds på kun 8 km, hvilket gør det overkommeligt at udforske øen mest til fods.
Øen er hjemsted for omkring 500 Urak Lawoi-havnomader, som er efterkommere af øens første indbyggere. De bor i små landsbyer, hovedsageligt på den østlige side af øen nær Sunrise Beach. De fleste lever stadig af fiskeri og landbrug.
Turismen på Koh Lipe har taget fart siden 1990’erne. I dag tiltrækker den smukke ø sig besøgende fra alle verdenshjørner. Der er derfor ofte rig lejlighed til at mødes med andre rejsende, dele historier, grine sammen og knytte bånd til forskellige kulturer. Strandene er desuden stadig lige så indbydende, havet lige så klart, og solnedgangene lige så betagende som altid. Ganske vist betyder turismen, at der ikke længere er tale om en helt uberørt ø. Men omvendt kan man takke den øgede turisme for den opblomstring af faciliteter, restauranter, butikker og aktiviteter, som giver dig endnu flere muligheder for at nyde din ferie.
Find din drømmerejse til Koh Lipe, Thailand
Kort fortalt er en rejse til Koh Lipe perfekt for dig, hvis din næste ferie skal byde på ægte tropeidyl med bouty-strande og en afslappende atmosfære. Uanset om du rejser som par eller med familien, vil du hurtigt opdage, at der på denne lille ø er garanti for mange uforglemmelig ferieoplevelse. Pak din kuffert (med let sommertøj) og forbered dig på et eventyr i paradis!