Tag med på ferie på dejlige Gili Air i Indonesien

Fremragende

Rejser til Gili Air 2026 og 2027

På Gili Air forenes det bedste fra de to andre Gili-øer: lidt af livligheden fra Gili Trawangan og en god portion af roen fra Gili Meno. Men vigtigst af alt – Gili Air har sin egen charmerende personlighed. Her kan du nyde dagene på smukke strande, i det krystalklare vand og på hyggelige spisesteder. Alt det, du drømmer om på et ægte ferieparadis, og samtidig mærker du et nærvær og en lokal stemning, der gør, at du straks vil føle dig hjemme.

Af de tre Gili-øer har Gili Air den største fastboende befolkning, og det kan mærkes. Øen har bevaret meget af sin lokale karakter, og du vil opleve, hvordan ø-livet her stadig har en autentisk hverdagsrytme, der er nem at glide ind i – afslappet, uformel og fuld af varme smil. Små spisessteder, warungs, fiskerbåde og landsbyliv går fint i spænd med yoga-studier, strandcafeer og komfortable hoteller. Ligesom på de to andre Gili-øer finder du alt, hvad du behøver på Gili Air. Den lille ø er dejlig overskuelig og ukompliceret. Her er ingen stress, og det hele foregår i et tempo, hvor der er plads til både ro og nærvær med familien.

Mød jeres Gili Air-specialist

Portræt af Sidse

Jeg glæder mig til at inspirere dig!

Jeg elsker at sammensætte rejsen, så den passer til præcis dig, uanset om drømmen hedder Thailand, Bali eller Maldiverne. Ring eller skriv, så finder vi din udgave af drømmerejsen sammen.

Sidse Erfaren rejsekonsulent

100% dansk ejerskabVi taler både jysk og københavnsk med et smil.
SpecialistvidenSkræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.
Personlig serviceTilgængelig support uanset hvor du er.
Sikker rejsepartnerTryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

En rejse til Gili Air med Lotus Rejser

En rejse til Gili Air er perfekt til dig, der gerne vil kombinere afslapning med oplevelser. Strandene indbyder til at dase i skyggen af en palme, og flere steder kan du bruge dagen på snorkling direkte fra kysten – især på øens østside, hvor du med lidt held kan hilse på en havskildpadde. Gili-øerne er også kendt som et godt sted at dykke, og Gili Air er ingen undtagelse. Øens dykkercentre tilbyder kurser og ture for både nybegyndere og dig, der har masser af rutine under overfladen.

Vil du bruge ferien oppe på land, kan du følge undervisning i yoga- eller meditation, eller måske bare leje en cykel og trille en tur rundt om øen ad de sandede stier. Undervejs kan du stoppe op ved en strandbar, se solen gå på hæld med en drink i hånden og nyde fornemmelsen af at være langt fra hverdagens trummerum – men i stedet helt tæt på det, der betyder noget.

Øens spisesteder afspejler også kombinationen af det lokale liv og indflydelsen fra de besøgende turister. Når sulten melder sig, kan du fordybe dig i klassiske indonesiske retter, finde et sted med frisk fisk på grillen eller en restaurant med retter fra verdenshjørnerne – ofte med udsigt til havet og tæerne i det bløde sand. I højsæsonen er det som regel muligt at finde en bar med musik og god stemning en aften eller to i løbet af ugen – måske endda en strandfest. Men sammenlignet med Gili Trawangan er nattelivet på Gili Air klart mere afdæmpet. Hvis du rejser til Gili Air, handler aftenerne typisk oftere om et par kolde øl i strandkanten og samtaler under stjernerne end om natklubber og høj bas.

Kort over Gili Air

Kortet leveres af Mapbox og er skjult, indtil du accepterer eksterne indlejringer.

Cookies og samtykke
Vi hører gerne fra jer

Skal Gili Air være jeres næste rejse?

Hotel, fly og oplevelser samlet i ét forslag — helt uden binding.

  • 100% dansk ejet rejsebureau
  • Skræddersyede drømmerejser
  • Medlem af Rejsegarantifonden

Klar til næste skridt?

Fortæl os om jeres planer for Gili Air — så sammensætter vi et forslag.

44 14 48 48

Hverdage 10-16

Se rejser