En rejse til Lovina med Lotus Rejser
Strandene ved Lovina er børnevenlige med deres rolige vand, hvor bølgerne ikke bliver så store som på sydkysten. Hele familien kan derfor nyde afslappende dage ved havet. En af de mest populære aktiviteter på en rejse til Lovina er delfinsafarier, hvor du tidligt om morgenen kan sejle ud og opleve de legesyge delfiner i deres naturlige omgivelser. Vil du forkæle dig selv, finder du også flere spaer i området, hvor du kan nyde en afslappende massage eller en skønhedsbehandling. I området kan du desuden besøge smukke templer som Brahma Vihara Arama, der er et af de største på Bali, og for de eventyrlystne er vandfaldene i nærheden, som Gitgit eller Sekumpul, et oplagt udflugtmål. Fra Lovina behøver du ikke bevæge sig ret langt for at opleve Balis vilde natur på sin mest spektakulære måde.
De fredfyldte omgivelser og chancen for at opleve det autentiske Bali er især det, man rejser til Lovina efter. Nattelivet er afdæmpet. Der er dog et fornuftigt udvalg af strandbarer, hvor du kan slutte dagen af med en kølig øl og musik i selskab med både turister og lokale. Vil du shoppe souvenirs? Der er ikke langt fra Lovina til det nordlige Balis største by, Singaraja, som er kendt for sine markeder og håndvævet silke af høj kvalitet – en perfekt mulighed for at du kan tage lidt lokal kultur og håndværk med hjem.