Over Chao Phraya-floden finder I Wat Arun
Shopamok i shoppingcentrene Terminal 21 og MBK Center
Besøg weekend markedet, Chatuchak Weekend Market
Få stillet sukkertrangen i Jim Thompson’s House
VELKOMMEN TIL BANGKOK: Hjertet af Thailand, hvor du kan finde alt fra små, lokale fiskemarkeder til over 300 meter høje skyskrabere. Når du lander i Bangkok, vil du blive mødt af din lokale chauffør, som vil køre dig til dit hotel, hvor du kan smide benene op efter en lang flyrejse. Men den summende stemning fra byens travle gader lokker, og du vil hurtigt mærke behovet for at komme afsted og udforske byens fascinerende blanding af moderne luksus og den dybt rodfæstede kulturarv.
STREETFOOD I CHINA TOWN: Vi anbefaler altid, at du som gæst lægger et stop forbi det pulserende og travle Chinatown - den asiatiske version af Times Square i New York. Dette night market tilbyder alt, hvad hjertet begærer, både når det kommer til stærk curry, krydret pad thai og friskfanget fisk og blæksprutter. Tag dig tid til at udforske områdets sidegader og lad dig fascinere af de mange forskellige butikker, som sælger alt fra gammelt elektronik til farverrige saronger.
GYLDNE TEMPLER OG DRAGER: Bangkok er hjemsted for en rigdom af historiske skatte som de kendte templer Wat Phra Kaew og Wat Arun. Disse helligdomme rolige oaser midt i byens livlige rytme og fungerer som levende vidnesbyrd om regionens stolte historie. Her kan du med rette lægge visit forbi Grand Palace, den officielle residens for kongerne af Siam siden 1782. Søger du en smule ud af byen, kan du desuden finde Wat Sam Phran templet - Thailands svar på Rundetårn, hvor en grøn drage snor sig om bygningen hele vejen til toppen, hvorfra du kan nyde udsigten ud over det grønne landskab.
SHOPPING OG INTERNATIONALE COCKTAILS: For shopping-entusiaster er Chatuchak Weekend Market en sand oplevelse. Markedet er en labyrint af boder, der tilbyder alt fra trendy mode og lokal håndværk til falske dokumenter - så har du altid drømt om at blive læge, men orker ikke uddannelsen, kan du få diplomet her på få minutter… Det er nok mest af alt en fjollet souvenir, som du kan give væk som mandelgave til næste jul.
Tag desuden på en sejltur langs Chao Phraya-floden, som giver dig en unik vinkel på byens arkitektoniske skønhed. Afslut dagen med et besøg på Khao San Road - et mekka for backpackere fra hele verdenen, der kommer for at feste til den lyse morgen og udfordre skæbnen ved at spise edderkopper og skorpioner på spyd. Det er absolut et syn, du sent vil glemme, men hvor du muligvis kan føle sig fristet til at trække sig tilbage til en af Bangkoks rooftop-barer, hvor du kan nyde den bjergtagende udsigt over den store by. Her kan vi anbefale ABar rooftop eller Above Eleven, som begge er barer, hvor prisen matcher udsigten, men hvor det i sidste ende er alle pengene værd. Når aftenen når sin ende, kan du hoppe på en tuktuk hjem til hotellet. Det er både en sjov og nervepirrende måde, at suse igennem Bangkoks gader på.
Atmosfære og målgruppeibis Bangkok Riverside passer rigtig godt til prisbevidste rejsende, par og familier, der hellere vil bruge feriebudgettet på oplevelser, mad og shopping end på et dyrt hotelværelse. Stemningen er afslappet og ukompliceret, og hotellet har en rar have- og resortfornemmelse, som man ikke altid finder i denne prisklasse i Bangkok. Det er også et godt valg til dig, der bare vil have et rent, funktionelt og behageligt sted at lande efter en dag med templer, markeder og storbytempo. Ingen unødvendig pynt. Bare det vigtigste - og så en flodudsigt oveni hatten, hvis du vælger den rigtige kategori.
Beliggenhed - roligt ved floden, tæt på oplevelserHotellet ligger direkte ved Chao Phraya-floden i Thonburi-siden af Bangkok. Her er stemningen lidt roligere end inde i de mest hektiske bydele, men du er stadig tæt på mange af byens store oplevelser. Hotellet tilbyder shuttle til BTS Skytrain, og du kan også bruge flodbådene til at komme rundt til bl.a. Wat Arun, Wat Pho, Grand Palace, ICONSIAM og Asiatique.
Fra hotellet er det oplagt at besøge:ICONSIAM – shopping, restauranter og moderne flodstemningAsiatique The Riverfront – aftenmarked, butikker og spisestederWat Arun – et af Bangkoks mest ikoniske templerWat Pho & Grand Palace – klassiske Bangkok-seværdighederChinatown – streetfood, markeder og neonlysSathorn Pier / Saphan Taksin – nem adgang til både flodtrafik og BTSLokale gadekøkkener og små spisesteder i nærområdet
Det er Bangkok i en lidt blødere udgave. Stadig spændende. Bare med lidt mere luft omkring sig.
Værelser - enkle, lyse og funktionelleibis Bangkok Riverside har omkring 266 værelser, og her er opskriften ret ligetil: lyse farver, trægulve, aircondition og de nødvendige faciliteter til et komfortabelt ophold. Værelserne er ikke store, men de er praktiske og passer fint til et par nætter i Bangkok - især hvis planen er at bruge dagene ude i byen.
Værelserne har:Aircondition, gratis WiFi, fladskærms-TV, kaffe- og tefaciliteter, (mini)køleskab, skrivebord, badeværelse med bruser - og mulighed for city view eller river view i udvalgte kategorier.
Pool, have og faciliteterEn af hotellets største styrker er uden tvivl poolområdet. Her ligger den udendørs pool ud mod floden, omgivet af græsplæne, palmer og solsenge. Det er et dejligt sted at tage en pause fra Bangkok-varmen - og nok også dér, man hurtigt bliver enig med sig selv om, at prisvenligt ikke nødvendigvis behøver være kedeligt.
Derudover finder du:Restaurant og barPool med flodudsigtHaveområde ved flodenGratis WiFiGratis parkeringShuttle-service til BTS Skytrain
Madoplevelser og stemningibis Bangkok Riverside’s restaurant serverer internationale retter, thailandske klassikere og morgenmad i afslappede rammer. Det er ikke her, du nødvendigvis får Bangkoks mest mindeværdige måltid - men det fungerer godt, især når du kommer hjem træt efter en lang dag og bare gerne vil have noget nemt. Og skulle du få lyst til mere lokalt liv, ligger der både gadekøkkener, små spisesteder og shopping i nærheden. ICONSIAM er heller ikke langt væk, hvis aftenen kalder på aircondition, madmarked og lidt ekstra Bangkok-glimmer.
Kort sagtibis Bangkok Riverside er et godt valg, når prisen gerne må give mening, men beliggenheden stadig skal have lidt kant.Det er ikke luksus.Det er ikke stort og ekstravagant.Men det er rent, enkelt, prisvenligt og placeret direkte ved floden.Og i Bangkok er dét faktisk en ret fin kombination.