Velkommen til Koh Phangan. Øen, der er et paradis med sine fredfyldte strande, uberørte jungler og en fascinerende undervandsverden.
Natmarked og lokale delikatesserSå snart du sætter dine fødder på Koh Phangan, vil der næsten per automatik lyde et "arrrrrhhh - her er godt at være". Et besøg til Thong Sala natmarked er en oplevelse i sig selv med sit varierede udbud af thailandske delikatesser. Her kan du nyde alt fra friskfangede fisk til den uimodståelige pad thai og søde mango sticky rice, alt imens de øvrige boder er fulde af lokalt håndværk fra skinnende smykker til delikate tekstiler.
Koh Phangan er desuden også et mekka for naturbeundrere. Phaeng Waterfall National Park lokker med sine naturskønne vandreruter gennem frodig skov, naturlige svømmebassiner og den beroligende lyd af ‘junglens musik’.
Hulelabyrinter og stalaktitterKhao Mai Kaew Caves er et must for dig, som elsker at få pulsen lidt op. Denne hulelabyrint er rig på stalaktitter og underjordiske formationer, der byder på en dag fuld af spænding og opdagelser.
At udforske øen på egen hånd er nemt og kan også blive ekstra "autentisk", hvis du gør det på sædet af en scooter. Det er en anden måde at opdage øen på, - kør eksempelvis mod den afsidesliggende Bottle Beach, der kan nås via en junglesti eller en kort bådtur.
Dasedage på eksotiske strande Koh Phangan’s strande er for alle vandhunde og dig, der bare elsker at lade op i solen. Haad Yao og Haad Salad med deres bløde, hvide sand og rolige vande er ideelle til afslappende dage under solens stråler. Forestil dig at ligge i en behagelig liggestol omgivet af palmetræernes hviskende blade og havets blide skvulpen mod stranden. What’s not to like?
Santhiya Koh Phangan Resort & Spa er beliggende ved den idylliske Thong Nai Pan Beach på Koh Phangan i Thailands golf og ca. 30 minutters speedbådstur fra fastlandet.
Her er alt fra værelser til villaer med privat poolResortet strækker sig over 18 hektar tropisk have og tilbyder en række af indkvarteringsmuligheder med i alt 148 værelser og villaer. Fra elegante værelser til villaer med privat pool. Stilen er for alle typer traditionel, thailandsk og har moderne bekvemmeligheder som aircondition, minibar, og TV.
Autentiske madoplevelserPå det kulinariske område byder Santhiya Koh Phangan Resort & Spa’s tre restauranter på spiseoplevelser, der spænder fra lokale, thailandske specialiteter til mere kendte, internationale retter. Maden er tilberedt med friske, lokalt indkøbte råvarer, der sikrer en mere autentisk madoplevelse.
SPA, velvære og aktiviteterFor dig der søger afslapning med stort A på din ferie, byder Santhiya Koh Phangan Resort & Spa på et bredt udvalg af behandlinger fra klassis thaimassage til mere avancerede hudplejebehandlinger. Derudover tilbyder resortet en række aktiviteter som snorkling, dykning og sejlture til nærliggende øer, der er ideel for dig, der ikke kan ligge stille på en solstol hele ferien.
Bo i gåafstand til andre restauranterDagen lang kan du som gæst spadsere langs stranden til små lokale restauranter og nyde et måltid udenfor hotellets matrikel. For mange er det et perfekt udgangspunkt og en ideel beliggenhed, når man på sin ferie har alt ved hånden på ens eget resort, men også kan finde flere andre restauranter i kort gåafstand.