Dit hotel
Zanzibar Queen Hotel
Alternativt hotel
Nungwi Dreams by Mantis Nungwi Beach Resort by Turaco Karafuu Beach Resort & Spa
Anbefalinger
- Tag på en spændende Spice Tour og opdag Zanzibars krydderier.
- Sejl ind i solnedgangen på et Sunset Dhow Cruise.
- Udforsk historiske Stone Towns gader og markeder.
- Oplev eksotiske dyr i Jozani Forest Nationalpark.
- Slap af på de hvide sandstrande i Kendwa.
Zanzibar byder på et afslappende tempo, hvor hvide sandstrande og klart vand sætter scenen for en oplevelse, der føles enkel og eksotisk på samme tid. Når du ankommer, står de lokale klar til at byde dig velkommen med deres varme gæstfrihed.
Nungwi Beach er kendt for sit klare vand og bløde sand. Tag en svømmetur, slentr en tur i vandkanten eller nyd skyggen fra en svajende palme. Nungwi Beach er et super udgangspunkt for 100% afslapning, fred og ro.
Snorkling og dykning Nungwi er et godt udgangspunkt for at udforske livet under havets overflade. Området er ideelt for snorkling og dykning med koralrev og farverige fisk, der lever tæt på kysten. Ønsker du at udforske mere under overfladen, kan en tur til Mnemba Atoll være en oplagt ide.
Velsmagende glæder after dark Efter en dag med oplevelser kan du sætte dig godt til rette på en af de små strandrestauranter, der serverer lokale retter og friskfanget fisk. Stemningen er afslappet, og du kan nyde en stille aften i hyggelige omgivelser, hvor havets brise hele tiden minder dig om de eksotiske omgivelser.
Beliggende på den uberørte Matemwe Beach på Zanzibars betagende østkyst tilbyder Zanzibar Queen Hotel en oase af afslapning for både familier, livsnydere og strandelskere. Omgivet af farverige, frodige haver forener hotellet moderne komfort med autentisk afrikansk design, hvilket skaber en ideel base for dem, der søger både ro og eventyr.
Indkvartering med komfort og stil Hotellet byder på 31 rummelige værelser og 3 bungalows ved stranden. Hvert værelse har enten privat balkon eller terrasse, hvor du kan nyde den betagende udsigt over de frodige haver eller det glitrende Indiske Ocean. Alle værelser udstyret med aircondition, en minibar, køleskab samt te- og kaffefaciliteter. Desuden er her mørklægningsgardiner og selvfølgelig privat badeværelse med bruseniche eller badekar og hårtørrer samt gratis WiFi.
Afslapning og aktiviteter for alle Zanzibar Queen Hotel tilbyder en række aktiviteter og faciliteter, der imødekommer de flestes smagsløg. Tag nu bare den udendørs pool – et perfekt sted at nyde solen og slappe af på langs. For dig, der gerne vil gøre noget ekstra for krop og sjæl, tilbyder hotellets spa en række afslappende behandlinger. Er du yogaentusiast kan du deltage i sessioner med erfarne instruktører. Eventyrlystne gæster kan endda også udforske det farverige undervandsliv gennem dykkeroplevelser arrangeret af et professionelt dykkercenter i nærheden.
Kulinariske oplevelser i verdensklasse Restauranten på Zanzibar Queen Hotel tilbyder en menu inspireret af swahiliske smage og internationale favoritter tilberedt med friske, lokale ingredienser. Som gæst kan du nyde dit måltid med en betagende udsigt over stranden, hvilket er et ekstra krydderi. Efter middagen kan du “slappe af “slå mave” i baren med en cocktail eller et glas vin.
Perfekt for familier Zanzibar Queen Hotel er ideelt for familier og tilbyder faciliteter designet til at underholde de yngste gæster. Her er både børnepool og en legeplads, der giver mulighed for, at de små kan more sig i sikre omgivelser.
Udforsk Zanzibar Takket vær Zanzibar Queen Hotel’s beliggenhed, har du relativ nem adgang til nogle af øens mest populære seværdigheder. Tag bare Mnemba Island, der er kendt for sit undervandsliv, er ideel til snorkling og dykning. Eller hvad med at besøge lokale krydderiplantager og landsbyer? Den historiske UNESCO-by, Stone Town, er fuld af kultur og historie og er et must-see for mange besøgende.