Rundrejser på Mauritius

Forside » Mauritius » Rundrejser på Mauritius
Fremragende 5 stjerner

Rundrejser på Mauritius 2025 og 2026

På et kort ser Mauritius ikke ret stor ud, men den lille ø, som ligger i det azurblå Indiske Ocean øst for Madagaskar, gemmer på en overraskende stor variation af landskaber og oplevelser. En rundrejse giver dig mulighed for at opleve øens mange ansigter, hvor du nemt kan bevæge dig mellem kyster med palmestrande, tågeindhyllede skove og farverige byer. Undervejs på din rundrejse på Mauritius kan du smage dig gennem den kreolske køkkenkunst, opleve det lokale hverdagsliv og nyde den afslappede ø-stemning. Mauritius er meget mere end bare en stranddestination – det er en ø fyldt med eventyr.

Hvis du ikke vil bruge hele ferien ét sted, er der gode muligheder for at tage på en rundrejse og opleve øens mange sider. Her får du nogle af vores tips til de bedste rundrejser på Mauritius, der tager dig rundt til både skjulte skatte og de mest berømte attraktioner. Så læn dig tilbage, lad dig inspirere – og begynd at drømme om dit næste eventyr!

Find din rundrejse hos Lotus Rejser

Med vores omhyggeligt sammensatte rundrejser på Mauritius behøver du ikke selv finde ud af, hvor det er bedst at overnatte, eller hvordan du får dagsprogrammet til at hænge sammen. Vi sørger for, at du bor på gode, komfortable hoteller hver nat og får mest muligt ud af dagene – uden at du selv skal bruge tid og energi på at få rundrejsens logistik til at hænge sammen. Vores rundrejser kan tilpasses dine egne ønsker i kombination med vores input til. Så er du sikker på at opleve øens højdepunkter, men også nogle af de mere skjulte perler, som du ellers nok ville gå glip af.

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

Seven Coloured Earth, Chamarel, Mauritius
Seven Coloured Earth, Chamarel, Mauritius

Tag til Mauritius med Lotus Rejser i 2025 og 2026

Hos Lotus Rejser kan du tilpasse din rundrejse på Mauritius helt efter dine ønsker – både hvad angår rejsetidspunkt, længde og indhold. Er der nogle bestemte steder på Mauritius, du drømmer om at opleve? Eller er det vigtigste for dig, at der er perfekte omgivelser til at slappe helt af? Vi sørger for, at din rundrejse passer til dig. Samtidig er der altid indlagt nok fleksibilitet til, at du kan være spontan undervejs og gribe de øjeblikke, der gør rejsen helt unik.

Så hvis du vil fokusere på at nyde øens strande, natur og kultur uden at stresse over alle feriens praktiske detaljer, er en rundrejse på Mauritius altså den perfekte løsning. Vi gør alt forarbejdet for dig – du skal bare koncentrere dig om at nyde alt det, denne smukke ø i Det Indonesiske Ocean har at byde på. Fra de indbydende palmestrande med krystalklart vand til frodiggrønne bjerglandskaber, livlige markeder og historiske seværdigheder – alt sammen krydret med den afslappede ø-stemning og den varme gæstfrihed, som Mauritius er kendt for.

Oplev Mauritius i dit eget tempo – én dag ad gangen

Mauritius blev skabt ved vulkansk aktivitet for millioner af år siden. I dag kan du stadig se mange spor i landskabet af øens voldsomme fødsel. For eksempel i den fascinerende geopark Chamarel Seven Coloured Earth, hvor jordoverfladen bølger i forskellige nuancer af rød, brun og lilla – et naturligt kunstværk skabt af vulkanske mineraler og årtusinders erosion, eller oppe på Trou aux Cerfs, et vulkankrater med en fantastisk udsigt over øen. Alle vulkanerne på Mauritius har dog været inaktive i mange årtusinder.

Nu ånder der i stedet fred og idyl over øen, som rejser sig midt i det turkisblå Indiske Ocean, omgivet af koralrev, laguner og hvide sandstrande. Især østkysten lokker med en perlerække uimodståelige strande, hvor palmerne svajer over kridhvidt sand og krystalklart vand. Flere steder ligger der i kortafstand fra kysten desuden helt små, eksotiske øer, der er perfekte til dagsudflugter – forestil dig at sejle ud til en øde bountystrand, snorkle blandt farvestrålende fisk eller bare nyde fornemmelsen af at have fundet dit eget lille paradis.

Hvis du ønsker, kan du sagtens bruge det meste af ferien på bare at koble helt af og nyde det afslappende strandliv. Det vil dog være en skam ikke også at udforske de mange andre attraktioner på øen. En rundrejse på Mauritius er netop det perfekte valg for dig, der vil have mest muligt ud af dit ophold på denne smukke ø.

Duftende krydderimarkeder, brusende vandfald og skovklædte vulkankratere

Du kan starte i den livlige hovedstad Port Louis, hvor duften af gadekøkkener blander sig med eksotiske krydderier på markedet, inden du begiver dig ud i det bakkede landskab af sukkermarker og teplantager. I øens frodige indre kan du udforske Black River Gorges National Park med brusende vandfald, jungleklædte bjergsider og legesyge aber, der nysgerrigt holder øje med dig. Udover det iøjnefaldende Chamarel kan det også anbefales at lægge vejen forbi søen Ganga Talao (Grand Bassin), der ligger i et gammelt vulkankrater, indhyllet i en næsten magisk ro. Søen er et vigtigt pilgrimssted for mauritianere af hinduistisk tro, som særligt kommer hertil under Maha Shivaratri-festivalen eller fasten dedikeret til Shiva. Og har du brug for at brænde noget energi af, kan du vandre den stejle tur op til toppen af Le Morne Brabant – det dramatiske bjerg, der rejser sig over havet på øens sydvestlige spids. Du kan eventuelt nøjes med nyde udsigten til bjerget nede fra den idylliske sandstrand for dets fod.

Undervejs på din rundrejse forkæles du med smagsoplevelser, der afspejler den mangfoldige kultur på Mauritius – friskfanget fisk tilberedt med kreolske krydderier, duftende karryretter og søde tropiske frugter, der næsten smelter på tungen. Og det bedste? Du behøver ikke bekymre dig om planlægning eller logistik – vi sørger for detaljerne, så du bare kan læne dig tilbage og nyde rejsen. Mauritius er meget mere end bare en stranddestination – det er en ø fyldt med attraktioner og seværdigheder, der venter på at blive udforsket.

Hvad er det bedste tidspunkt til en rundrejse på Mauritius?

Mauritius har noget at byde på året rundt. Vil du på en rundrejse er dog især perioderne fra april til juni og september til december gode valg. I disse måneder er vejret behageligt med temperaturer mellem 24-30 grader, lav luftfugtighed og lav risiko for regn – perfekt til både stranddage og udflugter til øens smukke landskaber.

Fra januar til marts, som er sommer på Mauritius, er det varmere og mere fugtigt, og det er også orkansæson, hvor der kan forekomme kraftige regnbyger, særligt i februar. Til gengæld er naturen frodig og grøn, og havet er stadig dejligt varmt.

I juli og august er temperaturen lidt køligere, især på østkysten, hvor passatvinden kan gøre det mere blæsende. Det kan være en fin årstid til vandreture og sightseeing, men hvis du drømmer om at bade i lune laguner, kan vinden gøre vandet lidt køligere.

5 stars

Det hele fungerede perfekt Vi havde en god dialog med Jacob, han planlagde en rigtig god ferie til os, ligesom vi ønskede den…

Henrik Glintborg — 13/08/2023

5 stars

Netop kommet hjem fra en fantastisk rejse til Khao Lak, Khao Sok, Phi Phi og Koh Lanta. Alt vedr. turen levede op til…

Birgit Borup — 15/03/2023

5 stars

Vi har netop afsluttet en meget veltilrettelagt rundrejse i dejlige gæstfrie Thailand. Vi har været 3 generationer afsted…

Ole Olsen 25/02/2023

5 stars

Stor ros til Thailand Tours for at arrangere en fantastisk tur til Thailand. Inden bestilling af turen havde vi flere samtaler med Jakob..

JS — 11/02/2023

Scroll to Top