Den tidlige historie

 

For omkring 2.000 år siden begyndte folk i Nordvietnam at dyrke ris i den røde flods dal. Der blev bygget diger og gravet kanaler for at kunne overrisle afgrøderne. Behovet for at stå sammen opstod, og der blev organiseret et kongerige kaldet Van Lang. Riget faldt, da kineserne i det 2. århundrede f.kr. erobrede området. Kineserne regerede det nordlige Vietnam i mere end 1.000 år, og den kinesiske civilisation har derfor haft stor indflydelse på det vietnamesiske samfund. I Sydvietnam var der derimod indisk indflydelse. Fra det 1. århundrede til det 6. århundrede e.kr. var den sydligste del af Vietnam en del af en Funan staten. Den centrale det af Vietnam var influeret af de indiske Champ folk. I Nordvietnam var det generel modstand mod det kinesiske styre, og i 40 e.kr. ledede Trung søstrene et legendarisk oprør. De dannede efterfølgende en uafhængig stat og regerede regionen.

 

 

Ancient history of Vietnam

En mindehøjtidelighed for Trưng Søstrene i Hanoi 

 

Men i 43 e.kr. knuste kineserne oprøret, og søstrene dræbte sig selv. Kineserne fortsatte derefter med at regere Nordvietnam indtil det tiende århundrede. Det lykkedes først endelig i 938 for Ngo Quyen at lede et oprør, og besejre kineserne, og Nordvietnam blev derefter en uafhængig stat. I 1200-tallet invaderede mongolerne Vietnam tre gange. Da mongolerne under Kublai Khans ledelse i 1284 invaderede Vietnam blev det samtidig startskuddet på Tran Hung Dao’s bedrifter, der siden har gjort ham til en nationalhelt. Tran var hærfører og militær strateg, der anvendte en defensiv taktik, der skulle vise sig meget effektiv mod den stærke mongolske hær, der havde besejret Kina. I 1288 blev mongolerne endelig besejret ved Bach Dang floden og måtte forlade Vietnam for sidste gang. Tran’s guerilla krigsførelse blev en model til inspiration for oprørene i det 20. århundrede.

 

 

Vietnamese historic leader

A monument of Trần Hưng Đạo in Saigon

 

Freden skulle ikke vare ved, for i det 15. århundrede forsøgte kineserne at generobre kontrollen med Nordvietnam. I 1407 besatte de landet, men de kinesiske styre mødte stor modstand. Le Loi begyndte i 1418 Lam Son opstanden, og i 1428 var kineserne igen blev fordrevet. Le Loi blev til Kejser Le Thai To. Under hans efterfølgere blev det centrale vietnamesiske stat en vasal stat af Nordvietnam.

 

 

Hoa Lu

King Le Tempel i Hoa Lư, Ninh Bình 

 

Men i begyndelsen af 16. århundrede mistede Le-dynastiet grebet om maget. I det 17 og 18 århundrede var det to rivaliserende familier, der sad på magten – Trinh i nord og Nguyen i syd. Familien Nguyen havde erobret Mekongdeltaet fra Khmer imperiet. I 1770s indledtes et oprør i byen Tay Son. Tre brødre Nguyen styrede slaget. Efterhånden tog de områder fra Nguyen adelsmænd i syd og Trinh adelsmænd i nord. Fra 1786 havde de kontrol over hele Vietnam, og en af brødrene, Nguyen Hue, proklamerede sig som kejser Quang Trung. I 1788 intervenerede kineserne endnu engang  Vietnam, men vietnameserne besejrede dem igen. Denne gang ved Dong Da.

 

 

Binh Dinh Vietnam

Quang Trung Tempel i Bình Định Provinsen

 

En Nguyen adelsmand ved navn Nguyen Anh rejste en hær og fra 1789 fortrængte han oprørerne. Nguyen Anh indtog Hanoi i 1802 og udråbte sig til kejser Gia Long. Under ham blev Vietnam en stærk enhed. I mellemtiden havde portugiserne nået Vietnam ad søvejen. I deres kølvand kom missionærerne, først dominikanere og derefter jesuitterne, og den romersk-katolske kirke gjort herefter fremskridt i Vietnam.

 

Den moderne historie

 

I slutningen af 1800-tallet blev Vietnam en fransk koloni. Franskmændene indtog dog Vietnam i etaper. I 1859 erobrede de Saigon, og først i 1883 var det nordlige og centrale Vietnam tvunget til at blive et del af et fransk “protektorat”.

 

 

Ho Chi Minh City

Fransk kolonial arkitektur – Notre Dame i Saigon

 

Franskmændene byggede meget infrastruktur i Vietnam som f.eks. jernbanen fra Saigon til Hanoi. De byggede veje og broer. Men alt sammen blev finansieret gennem høje skatter. Befolkningen var undertrykt og ønskede deres uafhængighed. Kommunisterne førte an i kampen for uafhængighed. I 1925 blev modstandsbevægelsen “Việt Nam Thanh Niên Cách Mệnh Đồng Chí Hội” dannet af Hồ Chí Minh i Guangzhou, Kina. Bevægelsen blev senere afløst af det vietnamesiske kommunistparti i 1930. Hồ Chí Minh har efterfølgende forklaret, at det var patriotisme og ikke kommunisme, der drev ham. I det meste af hans liv var målet et frit og uafhængigt Vietnam.

 

I 1940 besatte tyskerne Frankrig. Japan besluttede at drage fordel af den franske svaghed, og de tvang den franske regering til at tillade japanske tropper at besætte Fransk Indo-Kina, selv om de tillod at den franske administration at fortsætte. De vietnamesiske kommunister i form af Viet Minh kæmpede imod de japanske besættere, og i starten af 1945 kontrollerede de dele af Nordvietnam. I mellemtiden havde japanerne overtaget kontrollen med hele administrationen af Vietnam, og da Japan kapitulerede den 15 August 1945 efterlod de derfor et magttomrum, som Hồ Chí Minh ikke var sen til at udfylde. Han opfordrede til en opstand, kaldet august revolutionen, og Viet Minh tog kontrol over det meste af Vietnam. Den 2. September 1945 erklærede Hồ Chí Minh Vietnam for uafhængig.

 

Stormagterne ignorerede imidlertid det vietnamesiske krav om selvstændighed. I henhold til Potsdam konferencen skulle japanske tropper syd for den 16 breddegrad overgive sig til briterne. Dem nord for denne breddegrad overgav sig til nationalistiske kinesere. Den franske hær ankom snart i syd for at overtage kontrollen fra briterne. I nord ankom kinesiske tropper. Hồ Chí Minh vurderede, at franskmændene var det mindste af to onder, og han underskrev en traktat, hvori der stod skrevet, at franske tropper skulle erstatte kinesiske tropper i Nordvietnam i 5 år. Til gengæld ville Frankrig anerkende Vietnam som en fri uafhængig stat. Det blev dog hurtigt klart, at franskmændene ingen intentioner havde om at give afkald på magten i Vietnam, og kampene brød ud mellem dem og Viet Minh. I otte år udkæmpede Viet Minh en guerillakrig mod franskmændene. Endelig i 1954 omringede de den franske hær ved Điện Biên Phủ.

 

 

North Vietnam

Monument og gravsted for faldne i Điện Biên Phủ 

 

Efter en belejring af varig 57 dage blev franskmændene tvunget til at overgive sig. Da det stod klart, at franskmændene ikke kunne vinde krigen, mødtes begge sider til konference i Genève for at afslutte krigen. De enedes om, at Vietnam ville være midlertidigt opdelt ved den 17. breddegrad, og der skulle afholdes valg den 20 juli 1956. Men valgene blev ikke gennemført, og opdelingen af Vietnam blev permanent. I den nordlige del havde Hồ Chí Minh indført det kommunistiske styre, alt imens Ngo Dinh Diem blev president for Sydvietnam. I mellemtiden i 1959 begyndte nordvietnamesiske tropper en lang guerillakrig for at genforene Vietnam under kommunistisk styre. Den nordlige guerillahær blev kendt som Vietcong eller VC. Gradvist blev USA involveret i Vietnamkrigen. Allerede i 1950 sendte USA militære rådgivere til Sydvietnam. Økonomisk støttede de den franske og senere den sydvietnamesiske regering. I begyndelsen af 1960’erne var der kraftige demonstrationer i syd imod den sidende præsident, hans bror samt ikke mindst hans svigerinde, der chokerede den internationale presse med sine udtalelser, og den amerikanske støtte til præsidenten blev formindsket. I 1963 blev Diem væltet ved et kup, og efterfølgende henrettet sammen med sin bror. Svigerinden og hendes børn fik tilbudt asyl i USA, men anså amerikanerne for at stå bag kuppet, og valgte derfor at bosætte sig i Frankrig.

 

Efterfølgende i 1964 var to amerikanske skibe angiveligt udsat for ‘uprovokerede’ angreb fra nordvietnamesiske skibe. Først blev Maddox angrebet. To dage senere hævdede Maddox og et skib kaldet C Turner Joy, at de begge blev angrebet. (Det er tvivlsomt, om disse angreb nogensinde fandt sted). Amerikanerne benyttede lejligheden til at bombe nord, og Kongressen vedtog “Tonkin Bay”-resolutionen som tillod præsidenten at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forhindre yderligere aggression. Som et resultat i December 1965 var 183,000 amerikanske soldater i Vietnam og i slutningen af 1967 var der næsten en halv million. I mellemtiden fortsatte Vietcong dog deres guerillakrig. Krigen eskalerede.

 

I januar 1968 lancerede Vietcong Tet-offensiven i byer over hele Sydvietnam. De led selv store tab, men bagefter begyndte amerikanerne gradvist at trække fra Vietnam. I januar 1973 underskrev de en våbenhvile med Nordvietnam, og de resterende amerikanske tropper blev trukket sig tilbage.

 

 

 

Vietnam war Củ Chi tunnellerne, Sài Gòn

 

 

Vietcong overholdte ikke våbenhvilen, men amerikanerne ville ikke længere gengælde, så den sydvietnamesiske hær måtte fortsætte kampen på egen hånd. Uden tilstrækkelig støtte og militære forsyninger kollapserede den sydvietnamesiske modstand, og den 30. April 1975 erobrede nordvietnamesiske tropper hovedstaden Saigon. Vietnam blev genforenet under kommunistisk styre.

 

I slutningen af 1970’erne angreb de røde Khmerer Vietnam. Det fik Vietnam til at besætte Cambodja i 1978, hvor de opholdt sig indtil 1989. I mellemtiden i 1986 indførte den vietnamesiske regering markedsreformer under programmet Đổi Mới. Som et resultat begyndte de vietnamesiske økonomi at vokse hurtigt. Forholdet til den vestlige verden blev forbedret, og i 1994 løftede USA en økonomisk embargo mod Vietnam, og i 1995 blev diplomatiske forbindelser etableret. I år 2000 åbnede en fondsbørs i Vietnam.

 

I dag er den vietnamesiske økonomi en af de hurtigst voksende i verdenen, og udviklingen i turismen har været en del af denne positive udvikling.

 

 

Ho Chi Minh City at nightHồ Chí Minh City – har udviklet sig til en moderne storby 

 

I dag er befolkningstallet oppe på 95 millioner.