Det Sydlige Vietnam

Syd Vietnam

 

Ho Chi Minh City (Saigon) – den mest dynamiske by I Vietnam

 

 

Den største by i Vietnam med et areal på 30.000 km2 og et indbyggertal på 10 millioner. Byen er kendt for de livlige markeder og boulevarder med rigtig mange motorcykler. Klimaet er tropisk og det er varmt året rundt. Ho Chi Minh City (eller Saigon, som byen stadig ofte kaldes) har en kompliceret historie, og den afspejles i byen, som den ser ud i dag. På din rejse til Ho Chi Minh City finder du moderne skyskrabere sammen med arkitektur fra det 19. århundrede, kaffe sammen med den traditionelle grønne te, og buddhistiske templer i skyggen fra katedraler.

Byen er inddelt i distrikter, hvor distrikt 1 udgør byens centrum. Området ligger på den vestlige bred af Saigon-floden. Her findes flere attraktioner som genforeningspaladset, det smukke franskbyggede hovedpostkontor og Notre Dame-katedralen i Ho Chi Minh. Byens europæiske indflydelse, fra dengang landet var en fransk koloni, er mest udtalt i denne del af byen.

Lidt ude for byen ligger de berømte Củ Chi-tunneller, der blev brugt under Vietnamkrigen. Củ Chi tunnellerne er et enormt netværk af forbundne underjordiske tunneler, og er en del af et meget større netværk af tunneler i landet. Củ Chi-tunnelerne var afsættet for en række militære kampagner under Vietnamkrigen, og var Viet Congs militære base for Tết offensiven i 1968.

Om aftenen er temperaturen mere behageligt, og derfor ofte det bedste tidspunkt at udforske nogle af byens centrale områder. Der er et utal af spisesteder, variationen i udbuddet er enorm, og priserne generelt lave. Kig i bloggen for information om hvordan vejen krydses, for det er lidt en prøvelse, som forudsætter lidt indsigt eller en del held.

Chợ Lớn er navnet på det distrikt, der rummer byens Chinatown, og hvor der lever mere end 1 million af primært sydkinesisk oprindelse. De har medbragt deres egne retter og livsstil. Her er også alt hvad hjerter kan begære af spisesteder, hoteller, spa, skønhedssaloner, cafeer, skræddere, markedet og selvfølgelig karaoke, der er en yndet aftenbeskæftigelse i hele landet.

 

 

Vi vil fremhæve den udbudte aftentur rundt i byen på Vespa, fordi det er den bedste mulighed for at komme rundt i selv de små afkroge og få en autentisk oplevelse af byen og kulturen samt ikke mindst det fantastiske køkken. Som det også fremgår af bloggen, så er sneglerestauranternes popularitet ret unik, så det bør afprøves.

 

Mekong Saigon

Cu Chi tunneller 

 

Tay Ninh Provinsen

 

Byen er mest berømt for at være hjemsted for Cao Đài-religionen, en lokal vietnamesisk tro, der omfatter lærerne fra de store verdensreligioner. Cao Đàis helligdom, bygget mellem 1933 og 1955, ligger omkring 5 km øst for Tây Ninhs bymidte. Det er en grænseby nær grænsen til Cambodja. Geografisk har området det højeste bjerg i syd – Ba Den.  Stedet har andre attraktioner som Black Virgin Mountain og Dầu Tiếng Lake, en af ​​de største menneskeskabte søer i Vietnam og faktisk også hvis man ser på hele Sydøstasien. Tay Ninh er også berømt for sine lokale retter som Bánh tráng phơi sương (friske forårsruller), Bánh canh thịt heo (nudelsuppe med svinekød).

 

 

 

 

Hồ Tràm Beach

 

Lille strandby beliggende i Vietnams Bà Rịa-Vũng Tàu-provins, ca. 125 kilometer sydøst for Ho Chi Minh City. Ho Tram er ved at klargøre sig til at blive en rejsedestination sammen med sin “søster” strand Ho Coc, som ligger i umiddelbar nærhed. Ho Tram er områdets bedste strand, og kombinerer rent vand med en stor og bred sandstrand, og benyttes i øjeblikket mest i weekend af velhavere fra Ho Chi Minh City, men internationale turister er også begyndt at få øje på stedet. Ho Tram tilbyder også udflugtsmuligheder til Binh Chau varme kilder med afslappende mudderbad og helbredende, varme mineralske kilde, der siges at forbedre blodcirkulationen. Området er også hjemsted for en 11.000 ha regnskov, der blev udpeget som naturreservat i 1975.

 

Mekong Delta

 

 

Mekong i det sydvestlige Vietnam kaldes også for “de ni dragers flod” på grund af de 9 floder, som Mekong floden deles i, inden den udmunder i havet. Regionen omfatter en stor del af det sydvestlige Vietnams areal med over 40.500 km2. Området består af 12 provinser: Long An, Đồng Tháp, Tiền Giang, An Giang, Bến Tre, Vính Long, Trà Vinh, Hậu Giang, Kiên Giang, Sóc Trăng, Bạc Liêu og Cà Mau, sammen med provinsens hovedby Cần Thơ. Indbyggerne i Mekong Delta-regionen er overvejende etniske vietnamesere. Regionen var tidligere en del af Khmer-imperiet, og er også hjemsted for den største befolkning af Khmers uden for Cambodjas nuværende grænser. Livet i Mekong-deltaet foregår på og omkring floden, og mange af landsbyerne er ofte kun tilgængelige via floder og kanaler frem for vej. Regionen er hjemsted for cải lương, en form for kinesisk / vietnamesisk folkemusikopera. Regionens areal, der anvendes til dyrkning, står for knap halvdelen af den samlede nationale produktion, så stedet er landets vigtigste fødevarekammer. Området kan derfor byde på homestays, hvor man får indblik i hverdagslivet som bonde eller fisker. Stedet byder også på mange forskelligartede tropiske frugter, og et godt sted at nyde den friske lokale mad sammen med en tur på floden.

 

Phú Quốc Island

 

Som en del af Kiên Giang-provinsen har øen Phu Quoc et samlet areal på 574 kvadratkilometer og en permanent befolkning på ca. 100.000. Phú Quốc er berømt for sine to traditionelle produkter: fiskesauce og sort peber. De rige fiskepladser giver en stor ansjosfangst, som den værdsatte sauce er lavet af. Peber dyrkningen er beliggende i øens centrum. Der foregår ligeledes perleproduktion på øen, og alle disse tre produktioner er det muligt at besøge. Ellers er øen specielt værdsat pga. dens frodighed og mange smukke sandstrande. Over halvdelen af øens areal er registreret som nationalpark.