Kulturen, som den kommer til udtryk i dagens Vietnam, er resultatet af påvirkninger, der trækker spor tilbage til landets tusindårige historie. Selv om landet geografisk set er forholdsvis lille, har det været genstand for mange store nationers magtudøvelser. Mange trængsler og krige er gennemlevet. Tilbage står en selvstændig og stolt nation.  Utvivlsomt har de forskellige ydre påvirkninger gennem tiden været med til at skabe de værdier, der har betydning for den måde landet er organiseret på og de skikke, der efterleves i dag.

 

Et kort skriv om kulturen som dette vil aldrig kunne være udtømmende, ej heller vil det kunne rumme alle de divergenser og subkulturer i samfundet, men blot fremhæve nogle af de meget synlige forskelle, der eksisterer i forhold til det danske kultur og vores måde at være på.

 

I de sidste 100 år har Vietnam været påvirket af flere ikke asiatiske kulturer og ideologier, som den franske under den franske kolonitid, amerikanerne i Sydvietnam under krigen, og Sovjetunionen i Nordvietnam, både under krigen og frem til slutningen 80’erne. Til trods for disse påvirkninger vil den rejsende opleve et land, som vil virke meget fremmedartet, og hvor det er tilhørsforholdet til østen, som fremstår stærkest. Vietnam sprudler af privat foretagsomhed. Forfædre tilbedes og den uforbeholdne loyalitet er i forhold til familien. Det er vanskeligt at se de vestlige politiske ideologier, som er forsøgt eksporteret, har rodfæstet sig i kulturen. De karaktertræk, som virker synlig for den rejsende, kan i et vist omfang føres tilbage til den tid, hvor konfucianismen var den herskerne ideologi i landet.

 

I Vietnam er der meget respekt omkring lærere og behovet for læring i livet. Der er et pres på elever, der forventes at studere flittigt og med høj intensitet.  Lærerne nyder stor respekt, hvilket bl.a. ses under fejringen af Tet og d. 20 november, hvor det er lærernes dag, og elever og studerende udtrykker deres taknemmelighed til deres lærere.

 

Vietnam Skole

 

 

I konfucianismen rangeres folk i fire niveauer; den lærde, bonden, producenten/håndværkeren og den handlende/forretningsmanden. Der er stor respekt for dem, som arbejder med sit intellekt som filosofer, digtere, professorer og lærere. Styret af denne tænkning ses selv bønder med lav indkomst spare på alle område for at kunne investere alt i deres børns uddannelse i den forhåbningen, at deres børn en dag kan blive lærere. Dette er i kontrast til vesten, hvor succesfulde (velhavende) forretningsmænd nyder respekt og omtale.

 

Confusianism

 

Vietnamesernes fokus på slægten og langsigtet orientering, giver sig bl.a. udtryk i på den måde, som der prioriteres på. Dyrkelsen af forfædre er en grundtanke i konfucianismen. Den enkelte ser sig som en brik i en lang kæde af familiens generationer, og det forventes, at man lever op til ens rolle og yder det bedste for familien langsigtet. Vietnam vokser og velstand skabes. Alligevel ses det ofte, at de gamle fastholder deres sparsommelighed og prioriterer i stedet – på uselvisk vis – at styrke næste generationer. Det bliver interessant at følge, hvorvidt den nylige velstand i landet vil få kæden til at hoppe af, og den unge generation, som er udsat for forbrugssamfundets massive markedsføring, vil bevare denne kulturelle værdi.  

 

Børnene skal respektere seniorer i familien. De skal tilbede og huske den dag, de gik væk. Børn har ligeledes en pligt til at tage sig af deres forældre, når de går på pension. I Vietnam er plejehjem ikke en nær tanke. Alene i tiltaleformen udtrykkes respekt for dem, der er ældre end en selv. Elever diskuterer ikke med lærere eller forældre på tilsvarende vis som i Danmark. Deres pligt er at adlyde og følge traditionen. På arbejdspladsen søges harmoni, og man udstiller ikke sin chef. 

 

En af de mest udtalte karaktertræk ved konfucianismen er stolthed og selvrespekt. Især i den nordlige del, har folk relativt højt niveau af selvrespekt. Det forventes, at man ikke taber ansigt eller mister besindelsen, særligt i offentlighed. Selv under svære økonomiske situation bærer en cyclo fører i Hanoi et relativt formel beklædning, når han arbejder på gaden.

 

Nordvietnam