Ferie med fly til Bali

Forside » Indonesien » Bali » Fly til Bali
Fremragende 5 stjerner

Rejser med de bedste flyforbindelser til Bali

Hos Lotus Rejser er vi specialister i at lave skræddersyede pakkerejser med fly og hotel til Bali. Når vi sammensætter din rejse til Bali, trækker vi på vores samarbejde med en bred vifte af anerkendte flyselskaber for at tilbyde dig fleksible og pålidelige forbindelser. Vi tilbyder fly til Bali Lufthavn med mellemlanding fra København, Aalborg, Billund, Århus, Rønne og Hamborg.

Hvad koster en flybillet til Bali? Hvor lang tid tager det at flyve til Bali? I denne guide får du svar på alle dine spørgsmål om at flyve til Bali. Du får også nogle gode tips til at finde den billigste flybillet til Bali, om mellemlandinger og afrejselufthavn. Vi har også et par gode råd til dig, der kun skal købe en billet, og om hvorfor du bør bestille i god tid, hvis du planlægger at rejse i højsæsonen.

Find din pakkerejse med fly og hotel

Vi har i nedenstående oversigt samlet et udvalg af pakkerejser med fly og hoteller, men du er som altid også meget velkommen til at kontakte os for et skræddersyet tilbud på din rejse til Bali. Vi fremsender gerne et uforpligtende rejseforslag tilpasset dine ønsker og behov. Bestiller du en pakkerejse hos et dansk rejsebureau som vores, er du naturligvis dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.

Hvad koster det at flyve til Bali?

Hvad koster en flybillet til Bali? Det er et spørgsmål vi ofte får. Det er svært at give ét svar, men generelt skal du regne med, at priserne på flybilletter til Bali starter ved 6.000 – 9.000 kr. per person (retur). Prisen afhænger især af om du vil rejse i højsæsonen. Hvilken dag på ugen, du kan rejse, har dog ofte også ganske stor betydning for prisen på dine flybilletter. Du vil således ofte finde de billigste flybilletter til Bali i hverdagene midt på ugen, mens de dyreste typisk er dem med afgang op til eller i weekenden.

Generelt gælder det også, at du skal betale mere for dine flybilletter til Bali desto tættere på afrejse, du bestiller. Hvis du allerede ved, hvilke ferieuger du vil afsted i, kan du altså med fordel bestille din pakkerejse til Bali med fly og hotel i god tid. Det giver bedre chancer for at finde billige flybilletter og ikke mindst plads på lige præcis det hotel, som passer bedst til dine ønsker for ferien.

Hos Lotus Rejser har vi stor erfaring med at arrangere rejser til Bali. Vi har et godt samarbejder med alle de anderkendte flyselskaber. Vi kender derfor de bedste flyruter og ved, hvornår der er ekstra gode tilbud og rabatter at få. Du er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning. Så kan vi i fællesskab finde de bedste afgange og billigste flybilletter til din ferie. Det er ikke aktuelt muligt at flyve direkte til Bali fra Danmark, men der er til gengæld forskellige steder at mellemlande at vælge mellem. Bemærk at vi kun sælger fly til Bali som en del af en pakkerejse med hotelovernatninger.

Bestil flybilletter til Bali i højsæsonen i god tid

Bali er en populær rejsedestination året rundt, men der er særlige perioder, hvor efterspørgslen på flybilletter er ekstra høj – og priserne derfor stiger tilsvarende. Højsæsonen på Bali falder primært i juli og august, hvor mange europæere og australiere har sommerferie, samt i december og januar i forbindelse med jul og nytår. Derudover er påskeferien også en tid, hvor mange vælger at rejse til øen. I disse populære rejseperioder starter priserne på flybilletter til Bali typisk fra omkring 9 – 12.000 kr pr. person.

Særligt hvis du planlægger en rejse til Bali i disse perioder, anbefaler vi derfor, at du bestiller dine flybilletter i god tid – gerne flere måneder i forvejen – for at få de bedste priser og de mest optimale flyforbindelser. Alternativt kan du overveje at rejse i skuldersæsonerne (maj-juni og september-oktober), hvor vejret stadig er skønt sommerligt, men hvor flypriserne ofte er lavere, og der er færre turister på øen.

Vil du rejse i de populære perioder, er en god tommelfingerregel altså at planlægge din ferie i god tid for at få både flybilletter og hotel på Bali til de billigste priser. Med rutefly kan det generelt sjældent betale sig at vente til sidste øjeblik med køb af billetterne.

Selvom man undtagelsesvis kan være heldig at få et godt tilbud tæt på afrejse, anbefaler vi ikke, at du venter. Et tilbud på eksempelvis 6000 – 7000 kr for flybilletter t/r til Bali, ses efterhånden så sjældent i højsæsonen, at du ikke bør tøve med at booke. Selvom der efterhånden er gået nogle år, er flybranchen stadig ikke den samme som før coronakrisen. Det er nok tvivlsom om de helt billige flybilletter nogensinde vender tilbage igen i samme omfang.

Til trods for at flyselskaberne stadig har visse udfordringer med at tilbyde samme oversøiske kapacitet som før coronakrisen — på grund af mangel på personale og fly — kan mange igen at tilbyde regelmæssige direkte fly til Bali året rundt. Der kommer desuden hele tiden flere forbindelser til, og især hvis du kan rejse med en mellemlanding i for eksempel Singapore eller Doha, er der mange forbindelser at vælge imellem.

Mellemlandinger og afrejselufthavn – fordele og ulemper

Når du skal bestille en pakkerejse hos os, inkluderer den fly og hotel(ler) på Bali. Du vil se, at flyvetiderne kan variere meget alt efter, hvilken forbindelse du vælger. Den samlede flyvetid er generelt mellem 17 og 24 timer alt efter ruten. Fra Danmark kræver flyrejsen til Bali således mindst én mellemlanding. På så lang en rejse kan det faktisk være meget rart med en mellemlanding, hvor du får chancen for at rigtig strække ben og få et lille afbræk. Men en mellemlanding vil uundgåeligt forlænge rejsetiden i forhold til, hvis du kunne flyve direkte til Bali.

Husk: Jo kortere tid flyrejsen tager, jo dyrere er billetten typisk. Der kan derfor være en del penge at spare på din pakkerejse, hvis du er villig med at tage en eller flere mellemlandinger. Dog er en meget lang mellemlanding på for eksempel 7-8 timer måske ikke en mindre besparelse værd. Det afhænger selvfølgelig af dine egne præferencer – og om du for eksempel rejser med børn, som måske ikke har tålmodighed til en lang mellemlanding undervejs til eventyrene på Bali.

Vær også opmærksom på, at du ofte kan komme billigere afsted, hvis du er fleksibel omkring din afrejselufthavn. Afrejse fra Aalborg er således ofte dyrere end afrejse fra Billund, som igen kan være dyrere end afrejse fra Hamburg eller København. Hvis afstanden til den ene eller anden lufthavn ikke betyder det store for dig, kan det derfor anbefales at sammenligne priser for at finde det bedste tilbud, og det hjælper vi dig naturligvis med, når du bestiller en pakkerejse hos os.

Sådan finder du dine flybilletter til Bali i 2025 og 2026

Gennem vores agent-flyportal kan vi søge efter de billigste flybilletter til Bali fra forskellige lufthavne med en bred vifte af anerkendte flyselskaber. På vores rejser benytter vi ofte ruter fra Thai Airways, der flyver fra København til Bali via Bangkok. Vi benytter dog derudover også gerne KLM, Turkish Airlines, Qatar eller Emirates, som alle har mellemlandinger på 1-4 timer på turen til Bali. Singapore Airline som ligeledes er et meget velrenommeret flyselskab, har også løbende kampagner med attraktive priser.

Vær opmærksom på, at når vi prissætter vores pakkerejser til Bali med fly og hotel, vil nøjagtig denne pris ofte kun gælde den pågældende dag. Vi oplever således ofte, at flypriserne kan stige med 500 – 1.500 kr pr. billet inden for ganske få dage. Det gør det til en udfordring for os at prissætte pakkerejserne, som vi derfor løbende må tilpasse.

Hos Lotus Rejser vil vi meget gerne hjælpe dig med at bestille flybilletterne til Bali. På mange af vores pakkerejser med fly og hotel, har vi desuden valgt at opkræve flybilletterne separat. Det giver dig en bedre gennemsigtighed på rejsens reelle omkostninger.

Ønsker du helt selv stå for at købe eller eventuelt tjekke flypriser hos en portal som Momondo? Så husk på, at der på sådanne prisportaler altid bliver pålagt gebyrer, som typisk ikke kommer frem ved en simpel søgning. Mange flyportaler samler desuden tilbud fra en række mere eller mindre troværdige selskaber – og mange tilbud kommer i virkeligheden fra samme selskab, men under forskellige navne. Det er alt sammen noget, som er sat op af “robotter” for at få tilbuddene til at se bedre ud.

Hvis du vælger selv at købe din flybilletter til rejsen (og det kan der være gode grunde til), er en ulempe, at du dermed ikke vil være dækket af pakkerejseloven. Et godt råd herfra er derfor at læse denne guide om køb af billetter fra Forbrugerrådet Tænk.

Flyselskaber der flyver til Bali

Her kan du se en samlet oversigt over de flyselskaber, som aktuelt har ruter til Bali. Uanset om du søger efter direkte fly eller måske de mest budgetvenlige muligheder med mellemlandinger, kan information om flyselskabernes ruter, serviceniveauer og lignende hjælpe dig med at træffe det bedste flyvalg til din pakkerejse.

Air France

Air France har forbindelser videre til den internationale lufthavn på Bali, kendt som Denpasar International Airport eller I Gusti Ngurah Rai International Airport (lufthavnskode: DPS), fra Charles De Gaulle (CDG) ved Paris. Da der er talrige ruter fra Danmark til Paris, er Air France’s ruter til Bali derfor en mulighed. Når det gælder komfort ombord og punktlighed kan det franske flyselskab sagtens måle sig med sine konkurrenter.

Emirates

Emirates tilbyder forbindelser til Bali via deres hub i Dubai (DXB). Flyselskabet er berømt for sin luksuriøse service, rummelige kabiner og store udvalg af underholdning ombord. Takket være Emirates mange ruter fra terminal 3 i Dubai Lufthavn, kan du flyve med dem til Denpasar International Airport på Bali.

Etihad Airways

Etihad Airways er det andet nationale flyselskab i de Forenede Arabiske Emirater. Selskabets flyforbindelser til Bali er med en mellemlanding i Abu Dhabi (AUH), der ligger bare lidt over 100 km fra Dubai. Etihad Airways er nok ikke lige så kendt et flyselskab som Emirates, men har samme 4-stjernet bedømmelse hos Skytrax og ofte gode tilbud på flyrejse til Bali fra Danmark (via en mellemlanding eller to).

Finnair

Som du nok kan høre på navnet, flyver du med Finnair til Bali via Helsinki Vantaa (HEL). Finlands nationale luftfartsselskab er kendt for sine hurtige og effektive forbindelser samt en moderne flyflåde. Finnair tilbyder en behagelig rejseoplevelse med god service og skandinavisk design ombord.

Intuitivt kan det måske lyde som en omvej først at flyve nordpå til Helsinki for at komme til Bali, der jo som bekendt ligger et stykke syd for ækvator. Men er der et godt tilbud, kan det være omvejen værd. Med Finnair vil du dog ikke blot skulle mellemlande i Helsinki, men også en gang mere inden du når Bali. For eksempel i Doha eller Singapore.

KLM

Det fulde navn, KLM Royal Dutch Airlines, afslører, at du flyver du med KLM til Bali er det med en mellemlanding i Amsterdam Schiphol Airport (AMS). Denne første strækning fra Danmark tager kun omkring halvanden time. Rejsen er altså knap nok gået i gang, før du i Amsterdam sætter dig ombord på det næste fly mod Bali. Nogle afgange fra Amsterdam flyver direkte til Bali, mens andre går via en mellemlanding mere.

KLM har såkaldte “code share” samarbejdsaftaler med en lang række flyselskaber. Derfor kan du med mellemlandinger for eksempel også finde forbindelser med KLM, hvor du efter en mellemlanding i eksempelvis Singapore fortsætter med samarbejdspartneren Jetstar Asia til det sidste stykke til den populære ferieø.

Lufthansa

Lufthansa var ligesom SAS med til at grundlægge Star Alliance. Det tyske flyselskab har direkte ruter til Bali fra deres hubs i Frankfurt og München. Lufthansa regnes blandt verdens førende flyselskaber, ikke mindst takket være det omfattende rutenetværk.

Takket være partnerne i flyalliancen kan Lufthansa for eksempel tilbyde forbindelser fra Danmark til en række af de mest populære destinationer i Sydøstasien, herunder populære ferierejsemål som Bali og Thailand.

Qatar Airways

Flyver du med Qatar Airways til Bali er det med en mellemlanding i Doha i Hamad International Airport (DOH). Flyselskabet er berømt for sin prisvindende service, gode kabinekomfort og et godt udvalg af underholdning ombord. Hos denne internationale luftfartsorganisation er Quatar Airways da også ét af kun ti flyselskaber i verden, der får en fem-stjernet klassificering. Den gives kun til flyselskaber, der opnår en meget høj, samlet kvalitetsvurdering.

Det er selvfølgelig et fåtal af os, der vælger business class, når vi skal flyve på ferie. Qatar Airways er dog også kendt for at være et komfortabelt selskab at flyve med på almindelig og mere budgetvenlig økonomiklasse. Flyver du med Qatar Airways, er en mellemlanding i Doha desuden en chance for at se, om lufthavnen lever op til sine talrige kåringer som verdens bedste lufthavn at shoppe i.

Singapore Airlines

Selvom Singapore Airlines er kendt for sin service af høj klasse og komfortable fly (fem stjerner hos Skytrax), har du ofte gode chancer for at finde tilbud på deres ruter til Bali. Det er ganske vist med mellemlanding i Singapore Changi Airport (SIN), men den er ligesom Singapore Airlines kendt for sin kvalitet og er med sine shoppingmuligheder og et rigt udvalg af spisesteder et ganske fint sted til en pause på flyrejsen til Bali.

Swiss

Swiss blev ved World Travel Award kåret til “Europe’s Leading Airline to Asia 2024”. Selskabet har således op til 50 afgange ugentlig fra Zürich (ZRH) direkte til en række asiatiske storbyer, heriblandt Denpasar International Airport på Bali. Flyselskabet er kendt for sin schweiziske præcision, høje servicekvalitet og moderne flyflåde.

Thai Airways

Thai Airways har direkte direkte ruter fra København til Suvarnabhumi International Airport i Bangkok, hvorfra du kan flyve videre med dem til Bali. Strækket fra København til Bangkok tager 10-11 timer, og derfra er der omkring 4 timers flyvning til Bali. Typisk skal du beregne omkring 3 timer til mellemlandingen, således at den samlede rejsetid med Thai Airways til Bali bliver omkring 18 timer.

Turkish Airlines

Turkish Airlines, et Star Alliance-medlem, tilbyder forbindelser til Bali med en mellemlanding i Istanbul Lufthavn (IST). Det tager cirka 3½ time at flyve til den tyrkiske lufthavn, hvorfra det så tager yderligere 12-13 timer at flyve det sidste direkte stykke til Bali Lufthavn. Flyselskabet er kendt for moderne, komfortable fly, hvor maden og underholdning ombord ofte får fine bedømmelser. Turkish Airlines har desuden ofte gode tilbud og kampagner, hvilket gør dem til et attraktivt valg for dig, der rejser fra Danmark.

Scroll to Top