Det nordlige Vietnam

Det nordlige Vietnam

Hanoi – hovedstaden I Nordvietnam siden 1954 og for hele landet siden 1976

Byen er kendt som søernes by og ligger på den sydvestlige bred af ”Den Røde Flod” på en flodslette i det nordlige Vietnam. Byen er også kendt for de mange gamle kvarterer, 36 i alt, og det rige kulinariske udbud. Befolkningen anslås til 7,7 millioner mennesker, hvilket gør den næststørste by i Vietnam.

Byen har det samme klima som det øvrige nordlige Vietnam med 4 forskellige årstider ligesom i Danmark, se under afsnittet spørgsmål og svar for bedste tidspunkter at besøge regionen.

 

Ha Long Bay – Quang Ninh Provinsen – på UNESCOs verdensarvsliste

Halong Bay – udpeget som en af verdens nye syv vidundere blandt millioner af stemmer, og den har naturligvis plads på UNESCO’s verdensarvsliste. I bugten findes flere end 1.600 kalkstensøer i alverdens former og faconer. Hạlong Bay er et centrum af en større zone, som omfatter Bái Tử Long Bay i nordøst og Cát Bà Island mod sydvest.

 

Sapa – grænselandet mod nord and hovedbyen i Lào Cai Provinsen.

Sapa er en stille bjerglandsby og samtidig hjemsted for flere etniske minoritetsgrupper. Indbyggertallet er opgjort til blot 36.000. Hmong udgør den største gruppe med ca. halvdelen af befolkning, imens Dao udgør ca. 25 ​​procent. Øvrige mindre grupper er Tay, Giay samt Xa Pho. De fleste af de etniske minoriteter arbejder med landbrug på de skrånende terrasser. Sapa oplever en rivende udvikling i de seneste år, da turisterne har fået øje på området, hvor de nyder godt af de mange vandrestier mellem og omkring Dao-landsbyerne Ta Van og Ta Phin.

 

Bac Ha søndagsmarked – 3 timers kørsel fra Sapa

Bac Ha betragtes som et af de mest farverige markeder i den nordlige del af Vietnam. Det er stedet, hvor tusinder af lokale ankommer i deres traditionelle tøj og hvor der er de lokale produkter, der handles. Hunde, katte, grise, heste … er alle på salg. Dette er en gylden mulighed for at kunne finde gode motiver.

 

Trang An, Ninh Binh Provinsen – Betagende landskaber

hoa lu

Trang An ligger i distrikterne Hoa Lu, Gia Vien og Nho Quan i Ninh Binh-provinsen, og dækker et stort areal på 10.000 hektar. I Tam Coc kan man sejle på floden i små robåde mellem rismarker og igennem hulerne i kalkstensbjergene. Området rummer også den gamle hovedstad i Hoa Lu.

 

Vandfaldet Bản Giốc – Cao Bang provinsen

I et land med mange vandfald er Ban Gioc det største og mest iøjnefaldende. Det er også det 4. største vandfald i verden efter Iguazu Falls, Victoria Falls og Niagara Falls. Det ser undertiden ud til at være to vandfald, men når floden er fuld på grund af sommerregnen, dannes et samlet fald. Vietnameserne betragter de to fald, som to dele af et samlet vandfald med det fællesnavn Bản Giốc. De to dele består af Thac Chính (det primære vandfald) og Thác Phụ (det underordnede vandfald). Vandfaldet er 300m bredt, og med et vandfald på 30 m er det med til at skabe en tordenvirkende effekt, når vandet rammer klipperne, hvilket kan høres langt væk.

Mu Cang Chai – Yen Bai Provinsen

Ris terrasserne i La Pan Tan, Che Cu Nha and Ze Xu Phinh er med til at skabe et iøjnefaldende landskab, og er med til at trække turister til. Formålet med terrasserne er at holde på vandet, og derved kunne dyrke ris på bjergskråningerne. Det var folk fra den etniske gruppe af Hmong, der først fandt på ideen med at holde på regnvandet ved at lave plateauer.

 

Mai Chau, Hoa Binh Provinsen

Mai Châu er et landdistrikt i Hòa Bình-provinsen. Området ligger omkring 160 km fra hovedstaden Hanoi. Det er den rene luft, uberørte natur og mangfoldig kultur tiltrækker turister, hvilket også på Mai Chau Ecolodge, som ligger lige i hjertet af Mai Chau-dalen i gåafstand fra Lac og Pom Coong landsbyerne. Det tilbydes meditation og aktiviteter til den ”grønne” turist, som værdsætter naturen, sund livsstil og vandreture. Alternativt kan der også lejes en bil for at nyde en naturskøn køretur langs Hoa Binh Lake. Kajak eller sejltur er tilgængelig her.